Internettet er blevet en helt naturlig del af skolelivet. Når en elev ikke forstår et matematisk begreb, skal finde information til en opgave eller har brug for inspiration til et projekt, er det ofte nettet, der bliver det første sted at lede.
Men internettet er ikke bare et stort digitalt bibliotek. Det er også fyldt med sociale medier, reklamer, videoer, algoritmestyrede feeds og i dag også kunstig intelligens. Derfor er det ikke længere nok at vide, hvordan man finder information. Elever skal også lære at vurdere, om informationen er troværdig, hvordan den er blevet til, og hvordan den må bruges.
Det gælder især, når elever bruger søgemaskiner, sociale medier eller AI-værktøjer til skolearbejde.
En investering i viden giver den bedste rente.
Benjamin Franklin
Hvordan kan elever så bruge internettet som en hjælp til lektierne – uden at blive snydt af dårlige kilder eller ende med at kopiere andres arbejde?
Her er nogle gode råd.
Internettet kan være en fantastisk læringsressource
Før internettet blev en del af hverdagen, var bøger, biblioteker og lærere de vigtigste steder at finde information. I dag kan en elev på få sekunder finde forklaringer, videoer, artikler, ordbøger, interaktive øvelser og undervisningsmaterialer.

Det gør det lettere at undersøge et emne fra flere forskellige vinkler.
Men den store mængde information betyder også, at elever skal være kritiske. En hjemmeside bliver ikke automatisk en god kilde, bare fordi den dukker op øverst i en søgning.
Når elever laver research online, er det derfor en god idé at spørge:
- Hvem står bag informationen?
- Hvornår er den offentliggjort eller opdateret?
- Hvilke kilder bygger den på?
- Er der andre troværdige kilder, der siger det samme?
- Er formålet at informere, sælge, underholde eller overbevise?

Det er særligt vigtigt, fordi elever i dag møder information gennem mange forskellige kanaler. Medierådet peger blandt andet på, at sociale medier spiller en stor rolle som informationskilde blandt børn og unge, samtidig med at mange oplever det som svært at vurdere, hvilke kilder de kan stole på.
Lær at være kritisk på nettet
Kildekritik er en vigtig del af moderne skolearbejde.
Det betyder ikke, at elever skal mistro alt, de finder på nettet. Det handler snarere om at lære at stille de rigtige spørgsmål.
Hvis en elev eksempelvis finder en påstand i en artikel, bør vedkommende undersøge, hvor påstanden kommer fra. Hvis oplysningerne bruges i en opgave, bør eleven så vidt muligt finde frem til den oprindelige kilde.
Det kan også være en god idé at sammenligne flere kilder. Hvis tre forskellige hjemmesider gentager den samme oplysning, er det dog ikke nødvendigvis tre uafhængige bekræftelser. De kan alle have kopieret informationen fra den samme oprindelige kilde.
Elever skal derfor lære, at mængden af søgeresultater ikke er det samme som kvaliteten af informationen.
Få mere at vide om at lave lektier i den digitale tidsalder.

Internettet, sociale medier og algoritmer
Når elever søger efter information, møder de ikke kun traditionelle hjemmesider. Mange bruger også YouTube, TikTok, Instagram eller andre digitale platforme til at finde forklaringer og nyheder.
Det kan være nyttigt, men sociale platforme er ikke nødvendigvis udviklet som undervisningsværktøjer. Indholdet bliver ofte udvalgt af algoritmer, og brugeren kan derfor hurtigt bevæge sig fra et relevant stykke indhold til noget helt andet.
Medierådet har blandt andet fokus på problematisk indhold, fastholdelse, reklamer, dataindsamling og chatbots i deres aktuelle Platformsguide for forældre. Guiden blev lanceret i 2026 og opdateres løbende.
Det betyder ikke, at elever skal holde sig fra alle digitale platforme. Men de bør forstå, at det indhold, der bliver vist på en platform, ikke nødvendigvis er det samme som det indhold, der er mest relevant eller mest korrekt.
beenhere🔒 Sikkerhed og privatlivTjek altid appens privatlivspolitik, om der er reklamer, køb i appen, og om dit barn skal oprette en konto. Vælg apps, der er GDPR-kompatible og ikke indsamler unødvendige data om dit barn. Uddannelsesabonnementsapps uden reklamer er ofte et sikrere valg for yngre børn.
Kunstig intelligens ændrer måden, elever laver lektier på
En af de største ændringer siden den oprindelige artikel blev skrevet, er udbredelsen af generativ kunstig intelligens.
Elever kan i dag bruge AI-værktøjer til blandt andet at få forklaret et svært begreb, få idéer til en opgave, arbejde med sprog eller få feedback på en tekst.
Det kan være nyttigt, men det skaber også nye udfordringer.
Et AI-værktøj kan give et svar, der lyder overbevisende, men som indeholder fejl. Derfor bør elever ikke automatisk betragte et AI-genereret svar som en troværdig kilde.
Undervisningsministeriet anbefaler, at folkeskoler arbejder med, hvordan elever kan bruge generativ AI på en kritisk og reflekteret måde. Ministeriets anbefalinger understreger også, at skoler bør have klare rammer for, hvornår og hvordan AI bruges i undervisningen.
Det vigtigste spørgsmål er derfor ikke kun, om elever må bruge AI, men hvordan de kan bruge teknologien uden at give afkald på deres egen læring.
AI kan eksempelvis bruges til at få et begreb forklaret på en anden måde. Det er noget helt andet end at få AI til at lave hele opgaven og derefter aflevere den som sit eget arbejde.
Opdag flere nyttige online ressourcer til at lave lektier.
Undgå plagiat
De fleste elever er ikke så glade for lektier. De vil hellere lave næsten alt muligt andet... bortset fra huslige opgaver, sandsynligvis.
Nogle børn nyder at bruge internettet til at lave deres lektier, da der er interaktive og engagerende ressourcer til at inspirere dem.
beenhereVidste du?Plagiat kommer fra latin. Ordet stammer fra plagiarius, som betyder noget i retning af „kidnapper“ eller „en, der stjæler“. Det blev senere brugt om personer, der stjal andres litterære arbejde.
Hovedfunktionen af lektier er at supplere det, eleverne har lært i timerne, samtidig med at de lærer dem selvstændige studiekompetencer.
I en ung alder er copy-paste generelt tilladt og accepteret, når det gælder indsamling af oplysninger. Unge elever får til opgave at finde oplysninger og vise, hvad de har fundet ud af om givne emner, og lærerne er klar over, at intet af dette er originalt arbejde fra elevens side.
Efterhånden som de kommer videre i deres uddannelse, vil de naturligvis ikke få lov til at udgive andres arbejde som deres eget, hvilket er den afgørende forskel mellem forskning og plagiat.

Der findes værktøjer, som skoler, gymnasier og universiteter bruger til at kontrollere for plagiat, og der findes også tjenester, der tilbyder at lave lektier og skolearbejde for elever. I bund og grund er plagiat en praksis, hvor man præsenterer en anden persons arbejde som sit eget.
Nogle elever, især dem, der har det svært i skolen, er mere end villige til at lade en anden lave deres lektier for dem. Desværre vil dette ikke hjælpe dem med at forbedre sig og vil kun forværre problemet, da man lærer meget mindre, hvis man ikke selv finder ud af løsningen.
At få hjælp fra en lærer, en forælder eller en klassekammerat er naturligvis ikke det samme som bare at kopiere en andens arbejde eller få en anden til at lave dit arbejde for dig. Der er ikke noget galt med at bruge værktøjer og programmer til at hjælpe dig med at finde svaret, men det er usandsynligt, at du lærer noget ved at bruge en tjeneste til at løse f.eks. matematikopgaver.
Få mere at vide om at undgå plagiat.
Kontrol af kilder og referencer
Når du når et vist punkt i din uddannelse, forventes det, at du skal citere referencer.
Når du finder de oplysninger, du vil bruge i dit arbejde, skal du sikre dig, at du bruger din skoles eller dit universitets foretrukne referencestil.
Dette er ikke kun en vigtig del af akademisk forskning, men også obligatorisk, hvis du vil undgå plagiat. Det kan tage noget tid at få det gjort rigtigt, men det er det værd at gøre.
Generelt skal du bruge referencer, når du:
- referere til en anden forfatters idéer eller holdninger.
- bruger en anden forfatters arbejde, diagrammer, fotografier osv.
- citerer en anden forfatter.
- omformulerer en anden forfatters idéer, forskning eller konklusioner.
Efterhånden som eleverne kommer videre i deres skolegang, forventes det, at de bruger akademiske kilder af høj kvalitet. Når de afleverer deres lektier eller projekter, skal de korrekt henvise til de kilder, de har brugt, samt til det referencesystem, som skolen eller universitetet foretrækker.
Undgå forstyrrelser online
Internettet er fyldt med information, men også med distraktioner, så børnene skal bruge deres tid online effektivt til deres lektier eller skolearbejde.
beenhereHold fokusDistraktioner på nettet kan være kun ét klik væk. Man kan gå fra en søgning om den franske revolution til sociale medier, videoer eller spil på få sekunder – uden egentlig at opdage, hvor meget tid der er gået.
Nogle hjemmesider kan ikke kun mudre vandet, men de kan også distrahere eleven helt fra den opgave, der skal løses. Man kan ende på hjemmesider, der ikke har noget at gøre med det, der skal undersøges.
Vis eleverne nyttige websteder, hvor de kan finde pålidelige oplysninger og den type kilder, hvis redaktionelle indhold er af høj standard. Mens de stadig er ved at lære at bruge nettet, er det op til dig at lære dem at skelne mellem forskellige typer kilder, og hvilke websteder der er distraherende. Hold dem væk fra sociale netværk, og sørg for, at de er fokuseret på deres arbejde.
Opdag de bedste websteder til at hjælpe dig med dine lektier.
Kom i kontakt med en privatlærer for at få lektiehjælp
Du kan nu finde masser af erfarne og professionel online lektiehjælp.

Der findes tutorer til næsten alle akademiske fag samt til ekstracurriculære færdigheder, kunst og håndværk og livsfærdigheder.
Har dit barn brug for lektiehjælp til naturvidenskab, matematik eller engelsk? Går du for eksempel og overvejer, hvor du kan få lektiehjælp Århus?
På Superprof er der masser af kvalificerede undervisere, som kan hjælpe dem i skoleferien eller en aften efter skoletid. De kan også hjælpe dem med deres lektier eller endda lære dem at lave deres lektier effektivt på egen hånd, og de tilpasser deres lektioner til hver enkelt elev for at sikre, at de får mest muligt ud af hvert eneste minut med deres lærer.
Sammenfat med AI









