Er du interesseret i litterære genrer og vil du vide, hvad der kendetegner poesi? Eller skal du forberede dig til en dansk eksamen og vil gerne vide, hvad du skal være opmærksom på i lyrik?

I det følgende vil vi vise dig, hvordan du kan genkende genren lyrik, og hvilke kendetegn du skal holde øje med, når du analyserer et digt!

Der findes tre hovedgenrer i litteraturen: episk, dramatisk og lyrisk. Alle litterære tekster henføres i princippet til en af de tre genrer. Formålet er at gruppere eller skelne mellem litterære tekster på grundlag af deres ligheder og forskelle. Forskellene og lighederne er foretaget på grundlag af både indholdsmæssige og formelle kriterier.

I det følgende vil vi gerne introducere dig til poesiens karakteristika og vise dig, hvad du skal kigge efter i et digt!

De bedste undervisere i dansk
Mette
5
5 (5 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (2 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (7 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (5 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (2 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (7 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Karakteristika ved lyriske tekster

Oprindeligt henviste lyrik til sange - i dag henviser det generelt til alle værker, der rimer eller følger en bestemt rytme. Det er dog ikke længere helt sandt, for der findes nu også lyrikere, som skaber deres værker uden rim og med rytmer og vers, der ikke er underlagt noget bestemt skema.

I modsætning til den episke form er en lyrisk tekst altid ret kortfattet og kan derfor næsten umiddelbart genkendes på sin opdeling i vers og strofer. Et vers er den linje i en tekst, der afsluttes med et linjeskift. En strofe repræsenterer således en blok af flere vers og samler dem - de enkelte strofer er tydeligt adskilt fra de andre med meget plads.

Rim er den klassiske egenskab, som alle kan forbinde med poesi. To ord rimer på hinanden, hvis de har den samme lyd.

en bog med lyriske tekster
De enkelte strofer er normalt klart adskilt fra hinanden i et digt. (Kilde: Unsplash)

Der findes forskellige typer af rim, hvoraf de mest kendte er følgende:

Parvise rim (aabb)

Et eksempel på et par rim er et uddrag af "Højt fra træets grønne top":

Læg du blot din hånd i min

Ikke rør ved den rosin

Først skal træet vises 

Siden skal det spises

Krydsremset (abab)

Et eksempel på et krydsrim er et uddrag af Kim Larsens  "Tarzan Mamma Mia"

Vi ku flyv som pegasusser

Under fremmede stjernetegn

Drikke melkebøttesjuser

I tavernerne på mælkevej'n

Det omfavnende eller omsluttende rim (abba)

Nu er du pludselig blevet min mand

Og ingen så det ikke komme 

Men du var min, og jeg var din inden dagen var omme

Der er ingen jeg heller vil have i dette land

Digte er som regel underlagt en rytme, som især er tydelig, når du læser et digt højt eller taler det. Hvis du ønsker at inddrage rytmen i din digtanalyse, vil det helt sikkert hjælpe, hvis du læser digtet højt for dig selv. Det kan være lidt sværere til en eksamen i dansk, men med lidt øvelse kan du gøre det stille og roligt og i al hemmelighed ved blot at læse det højt i dit hoved.

Rytme i et digt er vekslen mellem de betonede stavelser, de hævede, og de ubetonede stavelser, de sænkede. Ofte kan man genkende visse mønstre i et digt, som resulterer i metre eller versmetre. De fire vigtigste metre i dansk lyrik er iamb, troké, daktyl og anapest.

Du kan finde frem til betoningen ved at opdele de enkelte ord i stavelser og fordele de tilsvarende betoninger på de forskellige stavelser. Du markerer dem f.eks. med et "x" for at hæve og et "/" for at sænke.

De fire meter er som følger:

  • x / = trochee
  • / x = iamb
  • x / / / = daktyl
  • / / x = anapaest

Det er ligegyldigt, om metrikken i det digt, der skal analyseres, er regelmæssig eller uregelmæssig - digteren har under alle omstændigheder tænkt sig noget, og det skal du helt sikkert tage hensyn til i din analyse til en dansk eksamen.

Poesi er kendt for sit figurative sprog. Det er med til at udtrykke følelser og oplevelser særligt levende og gør dem levende for læseren. Men poesiens figurative karakter giver også et stort spillerum for fortolkning. For det, som andre forbinder med f.eks. farven blå, behøver ikke nødvendigvis at svare til det, som du selv forbinder med farven blå.

Når jeg f.eks. tænker på farven blå, tænker jeg på havet - og du?

en skrivemaskine med et papir med lyriske tekster i
Digtene vidner om et særligt billedligt sprog gennem metaforer og lignelser. (Kilde: jules a, Unsplash)

Dette billedsprog skabes ved hjælp af retoriske virkemidler - populære retoriske virkemidler i digte er f.eks. metaforer og sammenligninger.

Det lyriske jeg er også et meget klassisk træk i poesien. Man kan sammenligne det lyriske jeg med fortælleren i episke lyriske tekster, for ligesom i episk poesi er det lyriske jeg digtets taler. Og også her er taleren ikke identisk med digteren eller digterne i digtet. Det lyriske jeg guider dig gennem digtet og taler ofte, men ikke altid, til dig fra førstepersonsperspektivet.

Man kan skelne mellem det eksplicitte lyriske jeg og det implicitte lyriske jeg. Det eksplicitte lyriske jeg er tydeligt genkendeligt ved ordet "jeg" eller andre ord som "mit", "mig" eller "mig selv". Det eksplicitte jeg står for den personlige følelse af det lyriske jeg.

Det implicitte jeg kan imidlertid ikke genkendes ved hjælp af signalord; det nævnes normalt ikke engang. Den er så at sige til stede som observatør eller fortæller og præsenterer digtets indhold på vegne af en anden person.

Former for lyrisk poesi

Inden for poesi findes der også forskellige former for et digt, som adskiller sig fra hinanden på grund af formelle eller indholdsmæssige kriterier.

Det kan f.eks. være:

  • Sonnet
  • Ode
  • Salme
  • Sang
  • Ballade
  • Narrativt digt
  • Sang
  • Epigram
  • Konkret poesi
  • Lyddigt

Det ligger uden for rammerne af denne artikel at gå i detaljer om de specifikke egenskaber. Hvis du gerne vil vide mere om de enkelte former for poesi eller øve dig i at strukturere din digtanalyse på dansk, kan privatundervisning hjælpe dig.

en bog med lyriske tekster i
Det kræver nogle gange lidt øvelse at analysere et digt for at genkende metrum og form. (Kilde: brooks leibee, Unsplash)

Grundlæggende kan vi fortælle dig, at du helt sikkert bør være opmærksom på alle de funktioner, som vi har nævnt i din analyse. Form og indhold kan harmoniseres i analysen, og som regel siger både form og indhold noget om tekstforfatterens hensigt.

Nedenfor forklares, hvordan du kan finde en person, som du kan praktisere alle disse ting sammen med.

Find en dansklærer på Superprof

Har du brug for mere hjælp til at analysere, hvad digterens eller digterindens hensigt med deres værk er? Har du brug for hjælp til at forstå og fortolke værker af berømte danske digtere som Klaus Rifbjerg, Søren Ulrik Thomsen, Benny Andersen, Henrik Nordbrandt, Peter Laugesen og Jørgen Leth.

Eller har du svært ved at kombinere et digt med dets form og indhold og drage konklusioner af det?

Så kan Superprof hjælpe dig med en privatlærer! Sammen kan I gennemgå alle poesiens kendetegn igen og sammen øve jer i at opbygge jeres poesianalyse.

Øvelse gør mester, og jo mere øvelse du har, jo bedre bliver du!

Men det er ikke altid let at sætte sig ned ved skrivebordet efter skoletid, og det er ofte et problem med motivationen - måske er du for træt efter en lang skoledag eller vil hellere dyrke dine hobbyer.

En privatunderviser kan også motivere dig og give dig et skub fremad. Desuden er det sværere at finde en undskyldning for en obligatorisk aftale i løbet af ugen. På Superprof kan du nemt finde undervisere i dit område og søge efter undervisning, der passer til dine ønsker og mål.

Hvis en person matcher dine forventninger, kan du nemt arrangere den første prøvetime - det er altid gratis hos Superprof! 

>

Platformen der forbinder undervisere og elever

Første undervisning gratis

Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!

5,00 (1 anmeldelse(r))
Loading...

Adil

Adil bor i København, hvor hun arbejder som freelanceoversætter og underviser i dansk. Udover dansk taler Adil også engelsk, russisk og tysk. Når Adil ikke arbejder elsker hun at rejse, løbe og dyrke yoga.