Har du valgt dansk på høj niveau og har du brug for hjælp til at lære genrekarakteristika til en dansk eksamen? Har du svært ved at analysere episke eller dramatiske tekster, f.eks. af Ludvig Holberg, og vil du gerne vide, hvad der er de væsentlige kendetegn ved disse genrer?

Vil du forberede dig til din studentereksamen? Så er Superprof det rette sted for dig!

Der findes tre litterære hovedgenrer - episk, dramatisk og lyrisk. Alle litterære tekster henføres altid til en af disse tre genrer. Klassificeringen af litterære tekster i genrer har til formål at sammenfatte og skelne tekster på grundlag af deres ligheder og forskelle. Der skelnes både i forhold til indhold og form.

I det følgende vil vi dele en litterære genrer oversigt med dig og vise dig, hvordan du kan genkende de forskellige genrer, hvilke tilsvarende tekstformer der findes, og hvad du kan være opmærksom på, når du analyserer en litterær tekst!

De bedste undervisere i dansk
Mette
5
5 (5 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (2 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (7 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (5 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (2 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (7 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Genren episk poesi og dens karakteristika

Den episke genre er fortællende litteratur, enten på vers eller i prosaform. Epos er den mest udbredte form for litterære tekster, og du har helt sikkert læst en episk tekst før!

Fordi episke tekster er narrative, har de en fortæller, som fortæller historien til læseren. Dette er et træk, der adskiller den episke poesi fra andre genrer. Om fortælleren er en karakter i handlingen eller en udenforstående, der fortæller historien fra et alvidende perspektiv, er ikke klart defineret - der er ingen grænser for forfatteren!

Epik beskriver fiktive fortællinger, dvs. fortællinger, der kun eksisterer i forfatterens fantasi og er frit opfundne. Forfatteren må dog gerne trække på virkelige omgivelser eller steder, men han eller hun må skabe sin egen fiktive verden. Episke fortællinger foregår ofte i fortiden.

Eposets tekstformer kan inddeles i små former, mellemstore former og store former og har igen i sig selv særlige karakteristika, som ikke kan tilpasses epikken generelt.

Episke små former

  • Eventyrlige fortællinger
    • blev for det meste overleveret mundtligt og stammer derfor fra det folkelige sprog.
    • "Der var engang..." er en ofte brugt og velkendt indledning til en eventyrhistorie.
    • fortæller om forunderlige begivenheder og fantastiske væsner, såsom drager, talende dyr osv.
    • har normalt en ukendt oprindelse
    • kan findes i alle kulturer
  • Fable
    • Svarende til et eventyr
    • Fabler tjener til at formidle et budskab eller en morale
    • Dyr bliver menneskeliggjort i fabler og kan tale
  • Korthistorie
    • Kort plot
    • flere fortolkninger mulige

Der findes også andre små episke former, f.eks. følgende:

  • legende/saga
  • anekdote
  • lignelse
Rigtig mange bøger om litterære genrer oversigt stablet på hinanden
Eventyret betragtes som en velkendt episk form. (Kilde: diane picchiottino, Unsplash)

Mellem episke tekstformer

  • Novelle
    • Plot fortæller om hverdagslivet
    • Tidsspring er almindelige
    • Der er kun få karakterer, som kun lige bliver introduceret
    • Handlingen er ligetil
    • Målet er at beskrive noget nyt
De bedste undervisere i dansk
Mette
5
5 (5 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (2 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (7 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (5 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (2 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (7 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Store episke former

  • Roman
    • Fiktion
    • Lang fortælling
    • Historien er beskrevet i detaljer
    • Handlingen fortæller om skæbner, eventyr eller kærlighedshistorier
    • Forståeligt sprog
    • Mange figurer
  • Epos
    • Poesi på hævet sprog og vers
    • Oprindeligt mundtligt overleveret
    • Temaerne var ridderlige bedrifter, skikke, kampe osv.

Der er også det episke teater, som blev udviklet og opfundet af Bertolt Brecht. Det episke teater kombinerer epik med drama ved at kombinere fortællende elementer med teatrets karakteristika.

I en analyse kan du f.eks. kigge efter følgende ting:

  • Fortælleren spiller en vigtig rolle i episke tekster, så det er vigtigt at betragte ham/hende som et redskab for forfatteren i din analyse. Man kan grundlæggende skelne mellem en han/hun-fortæller og en jeg-fortæller, som enten kan være en outsider og alvidende, en karakter i handlingen eller helt neutral og kun en observatør.
  • I din analyse skal du skelne mellem narrativ tid og fortalt tid, mellem tidsforløb, tidsdækning og tidsforlængelse.
  • Inddrag også sproget, og vær opmærksom på de retoriske virkemidler, som forfatteren bruger.
  • Vær opmærksom på sætningsstruktur, sætningslængde og ordvalg i teksten.
  • Selvfølgelig er handlingen også meget vigtig i en dansk analyse. Se på, hvordan personerne udvikler sig i løbet af historien, eller hvilke direkte (eksplicitte) og indirekte (implicitte) spor der er til en personkarakter.
  • Hvad er hensigten med teksten? Hvilke synspunkter om forfatteren fremgår af teksten? Er der et tilbagevendende motiv?
En stak bøger på et bord
Du bør være helt fortrolig med romanen som en episk tekstform. (Kilde: artsy vibes, Unsplash)

Karakteristika ved drama

Traditionelt set er drama designet til at blive opført på scener. Dramaet opføres derfor som et skuespil, selv om der også findes dramaer, der er skrevet til oplæsning. Det "klassiske" drama er baseret på Aristoteles' regler, og derfor kaldes det også "aristotelisk drama" eller "regeldrama". Et væsentligt kendetegn ved sådanne dramaer er, at handlingen formidles gennem dialog - dette er meget forskelligt fra fortællende eller lyriske tekster.

Man kan genkende det aristoteliske drama på dets strenge struktur. Traditionelt set er den opdelt i fem akter:

  • Akt 1: Exposition
  • Akt 2: intensivering
  • Akt 3: peripetia (omsætning)
  • Akt 4: forsinkelsesmoment
  • Akt 5: katastrofe

Målet med det aristoteliske drama er den såkaldte katarsis. Dramaet skal fremkalde følelser som frygt og medlidenhed hos publikum, og publikum skal føle medfølelse med helten. Denne effekt skal føre til katarsis, dvs. renselse, og frigøre publikum fra andre følelser.

Et lukket drama foregår normalt inden for 24 timer, og handlingen bygger logisk på hinanden. Man er ikke kun begrænset til nogle få karakterer, men også til nogle få omgivelser. Der er meget mere at sige om det aristoteliske drama - hvis du vil have mere detaljerede oplysninger, kan du læse Aristoteles' værk "Poetik" eller finde flere oplysninger på internettet.

I modsætning til det aristoteliske drama står Bertolt Brechts åbne drama. I modsætning til Aristoteles' drama er det åbne drama ikke bundet til stedets, tidens og handlingens enhed. Scenerne kan udskiftes efter behag, da der hverken er en bestemt begyndelse eller en bestemt slutning. Desuden optræder der flere personer i Bertolt Brechts drama end i det aristoteliske drama, og også sceneriet kan variere.

Andre karakteristika ved drama generelt er:

  • Ingen fortæller, kun direkte dialog og nogle gange sceniske anvisninger.
  • Karaktertale, der tilpasser sig sociale miljøer og personlige baggrunde gennem sproget.
  • Udtryk for følelser gennem indre monolog.
  • Tekstanvisninger fra forfatterne.
  • Fiktion bliver til simulation i virkeligheden (gennem opførelse på scenen).

Inden for dramatik findes der to grundlæggende hovedformer:

  • Tragedie, som har et trist udfald, og hvor handlingen involverer en uløselige konflikt.
  • Komedie, der har et lykkeligt udfald og er præget af ironi og komik.
Bøger og en notesblok på et bord
Klassisk drama følger de aristoteliske regler og kaldes også "lukket". (Kilde: debby hudson, Unsplash)

Lyrik

Lyrisk poesi henviste oprindeligt til sange og sang, vidste du det? I dag betegner lyrik generelt alle de værker, der er i versform, og som adskiller sig fra dagligsprogets normale rytme eller grafiske udseende ved hjælp af pauser eller linjeskift.

Vers er den linje i en tekst, der afsluttes med et linjeskift.

Mange mennesker forbinder ofte lyriske tekster med rim - men det er ikke længere helt rigtigt i dag. I mellemtiden er der også lyrikere, der skaber deres værker uden rim og med rytmer og vers, der ikke er underlagt noget bestemt skema.

Men rim er ikke desto mindre et klassisk kendetegn ved digte, især i de digte, som man lærer i skolen, og derfor er det vigtigt at kende til de forskellige typer rim.

De mest kendte er f.eks. følgende:

  • Parvise rim (aabb)
  • Krydsrim (abab)
  • Det omfavnende rim (abba)
  • Halerim (abbccb)

Desuden er disse digte som regel underlagt en rytme, som er særlig tydelig, når digtet læses eller tales højt. Rytme refererer til vekslen mellem betonede stavelser, de hævede stavelser, og ubetonede stavelser, de sænkede stavelser. Ofte kan man genkende visse mønstre i et digt, som resulterer i metre eller versmetre.

De fire vigtigste metre i dansk lyrik er jambisk, trokæisk, daktyisk og anapestisk, hvilket giver følgende resultat:

  • x / = trochee
  • / x = iamb
  • x / / / = daktyl
  • / / x = anapaest

En stavelse kan f.eks. markeres med et "x" for at hæve en stavelse og med et "/" for at sænke en stavelse.

I øvrigt behøver metrikken i et digt ikke nødvendigvis at være regelmæssig. Selv hvis metrikken er uregelmæssig, har digteren eller digterne haft noget i tankerne, og du bør under alle omstændigheder tage hensyn til metrikken i din analyse til en dansk eksamen.

Digternes billedsprog er velkendt i poesien. Det skyldes, at det er med til at udtrykke følelser og oplevelser på en særlig levende måde og sikrer, at læseren kan leve sig ind i det, der skrives.

Forfatteren bruger ofte retoriske virkemidler til at skabe sådanne billeder, hvoraf metaforer og sammenligninger er særligt populære i lyrik.

Et andet klassisk træk i poesien er det lyriske jeg, som du kan sammenligne med fortælleren i episke tekster. Husk altid: Hverken det lyriske jeg eller fortælleren i episke tekster er identisk med forfatteren af den pågældende tekst.

Man kan skelne mellem et eksplicit lyrisk jeg og et implicit lyrisk jeg. Det eksplicitte lyriske jeg er tydeligt genkendeligt ved ord som "jeg", "mit", "mig" eller "mig selv" - det står for det lyriske jegs personlige følelser. Det implicitte lyriske jeg er dog ikke tekstens forfatter.

Det implicitte jeg kan imidlertid ikke genkendes gennem signalord; faktisk nævnes det normalt ikke engang. Den er så at sige til stede som observatør eller fortæller og præsenterer digtets indhold på vegne af en anden person.

Former for lyrisk poesi er f.eks:

  • Sonnet
  • Ode
  • Salme
  • Sang
  • Ballade
en hånd der holder en seddel med et digt på
Man kan genkende lyriske tekster på deres versform, som tydeligt afviger fra dagligsproget ved hjælp af linjeskift. (Kilde: sarah mae, Unsplash)

Har denne litterære genrer oversigt hjulpet dig med din analyse af dansk, eller har du brug for lidt mere støtte?

Har du brug for hjælp til at forstå og fortolke værker af f.eks. Ludvig Holberg, Grundtvig, Klaus Rifbjerg, Tove Ditlevensen, Helle Helle, Yahya Hassan osv? Så kan Superprof hjælpe dig med en privatlærer! Sammen med en privatlærer kan du gennemgå alle genrenes karakteristika og øve dig i at opbygge din analyse.

>

Platformen der forbinder undervisere og elever

Første undervisning gratis

Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!

5,00 (1 anmeldelse(r))
Loading...

Adil

Adil bor i København, hvor hun arbejder som freelanceoversætter og underviser i dansk. Udover dansk taler Adil også engelsk, russisk og tysk. Når Adil ikke arbejder elsker hun at rejse, løbe og dyrke yoga.