Har du valgt dansk på højt niveau og har du brug for hjælp til at lære genrekarakteristika til en dansk eksamen? Har du svært ved at analysere episke eller dramatiske tekster, f.eks. af Ludvig Holberg, og vil du gerne vide, hvad der er de væsentlige kendetegn ved disse genrer?
Vil du forberede dig til din studentereksamen? Så er Superprof det rette sted for dig!
Der findes tre litterære hovedgenrer, som er episke, dramatiske og lyriske tekster. Alle litterære tekster henføres altid til en af disse tre genrer. Klassificeringen af litterære tekster i genrer har til formål at sammenfatte og skelne tekster på grundlag af deres ligheder og forskelle. Der skelnes både i forhold til indhold og form.
Her får du til at starte med et overblik over de største danske værker indenfor de tre litterære hovedgenrer:
| Litterære genre | Værkets navn | Forfatter | Udgivelsesår | Beskrivelse |
|---|---|---|---|---|
| Episke værker | Gesta Danorum | Saxo Grammaticus | Ca. 1200 | Danmarks krønike, som er en af de tidligste danske episke tekster og en væsentlig kilde til nordisk mytologi og historie. |
| Niels Klims underjordiske rejse | Ludvig Holberg | 1741 | En satirisk roman, der beskriver en rejse til en fantasiverden og kritiserer samtidens samfund. | |
| Eventyr og historier | H.C. Andersen | 1835-1872 | Verdenskendte episke fortællinger som Den lille havfrue, Kejserens nye klæder og Den grimme ælling. | |
| Pelle Erobreren | Martin Andersen Nexø | 1906-1910 | En episk roman om en fattig drengs kamp for en bedre tilværelse, der skildrer social uretfærdighed. | |
| Syv fantastiske fortællinger | Karen Blixen | 1935 | En samling episke og filosofiske fortællinger med komplekse karakterer og symbolik. | |
| Dramatiske værker | Jeppe på Bjerget | Ludvig Holberg | 1722 | Et komisk og satirisk skuespil om social ulighed og menneskets svagheder. |
| Svend Dyrings Hus | Henrik Hertz | 1837 | Et romantisk drama, inspireret af folkeviser og middelalderstemning | |
| Aladdin eller Den forunderlige Lampe | Adam Oehlenschläger | 1805 | Et nationalromantisk drama med temaer som skæbne og personlig udvikling | |
| Ordet | Kaj Munk | 1925 | Et religiøst drama om tro, tvivl og mirakler, der blev filmatiseret af Carl Th. Dreyer. | |
| Først bli'r man jo født | Line Knutzon | 1994 | Et moderne absurd-komisk drama, der skildrer eksistentielle temaer i samtiden. | |
| Lyriske værker | Aandelige Sjungekor | Thomas Kingo | 1681 | Religiøse salmer og digte, der er centrale for dansk salmetradition. |
| Guldhornene | Adam Oehlenschläger | 1802 | Et ikonisk nationalromantisk digt, der lovpriser Danmarks historie og natur. | |
| Arabesker | J.P. Jacobsen | 1877 | Naturlyriske og stemningsmættede digte, præget af naturalisme og melankoli. | |
| Valfart | Sophus Claussen | 1896 | Modernistiske og sanselige digte, der eksperimenterer med form og indhold. | |
| Konfrontation | Klaus Rifbjerg | 1960 | Et af de vigtigste værker fra modernismen, der eksperimenterer med sprog og form. | |
| Yahya Hassan | Yahya Hassan | 2013 | En kontroversiel og kraftfuld digtsamling, der skildrer opvækst i en indvandrerfamilie og samfundskritik. |
I det følgende vil vi dele en litterære genrer oversigt med dig og vise dig, hvordan du kan genkende de forskellige genrer, hvilke tilsvarende tekstformer der findes, og hvad du kan være opmærksom på, når du analyserer en litterær tekst!
Genren episk poesi og dens karakteristika
Den episke genre er fortællende litteratur, enten på vers eller i prosaform. Epos er den mest udbredte form for litterære tekster, og du har helt sikkert læst en episk tekst før!
Fordi episke tekster er narrative, har de en fortæller, som fortæller historien til læseren. Dette er et træk, der adskiller den episke poesi fra andre genrer. Om fortælleren er en karakter i handlingen eller en udenforstående, der fortæller historien fra et alvidende perspektiv, er ikke klart defineret - der er ingen grænser for forfatteren!
Epik beskriver fiktive fortællinger, dvs. fortællinger, der kun eksisterer i forfatterens fantasi og er frit opfundne. Forfatteren må dog gerne trække på virkelige omgivelser eller steder, men han eller hun må skabe sin egen fiktive verden. Episke fortællinger foregår ofte i fortiden.
Klokken fire var Lasse og Pelle i Tøjet og slog Dørene op fra Kostalden ud til Marken. Derude rullede Jorden sig ud i Mørke, og Himlen laa lavt over den med store, blinkende Stjerner. Det var bidende koldt; de maatte gaa rask til for at holde Varmen
Eposets tekstformer kan inddeles i små former, mellemstore former og store former og har igen i sig selv særlige karakteristika, som ikke kan tilpasses epikken generelt.
Episke små former
- Eventyrlige fortællinger
- blev for det meste overleveret mundtligt og stammer derfor fra det folkelige sprog.
- "Der var engang..." er en ofte brugt og velkendt indledning til en eventyrhistorie.
- fortæller om forunderlige begivenheder og fantastiske væsner, såsom drager, talende dyr osv.
- har normalt en ukendt oprindelse
- kan findes i alle kulturer
- Fabler
- Svarende til et eventyr
- Fabler tjener til at formidle et budskab eller en morale
- Dyr bliver menneskeliggjort i fabler og kan tale
- Korthistorie
- Kort plot
- flere fortolkninger mulige
Der findes også andre små episke former, f.eks. følgende:
- legende/saga
- anekdote
- lignelse
Mellem episke tekstformer
- Novelle
- Plot fortæller om hverdagslivet
- Tidsspring er almindelige
- Der er kun få karakterer, som kun lige bliver introduceret
- Handlingen er ligetil
- Målet er at beskrive noget nyt
Store episke former
- Roman
- Fiktion
- Lang fortælling
- Historien er beskrevet i detaljer
- Handlingen fortæller om skæbner, eventyr eller kærlighedshistorier
- Forståeligt sprog
- Mange figurer
- Epos
- Poesi på hævet sprog og vers
- Oprindeligt mundtligt overleveret
- Temaerne var ridderlige bedrifter, skikke, kampe osv.
Der er også det episke teater, som blev udviklet og opfundet af Bertolt Brecht. Det episke teater kombinerer epik med drama ved at kombinere fortællende elementer med teatrets karakteristika.
I en analyse kan du f.eks. kigge efter følgende ting:
- Fortælleren spiller en vigtig rolle i episke tekster, så det er vigtigt at betragte ham/hende som et redskab for forfatteren i din analyse. Man kan grundlæggende skelne mellem en han/hun-fortæller og en jeg-fortæller, som enten kan være en outsider og alvidende, en karakter i handlingen eller helt neutral og kun en observatør.
- I din analyse skal du skelne mellem narrativ tid og fortalt tid, mellem tidsforløb, tidsdækning og tidsforlængelse.
- Inddrag også sproget, og vær opmærksom på de retoriske virkemidler, som forfatteren bruger.
- Vær opmærksom på sætningsstruktur, sætningslængde og ordvalg i teksten.
- Selvfølgelig er handlingen også meget vigtig i en dansk analyse. Se på, hvordan personerne udvikler sig i løbet af historien, eller hvilke direkte (eksplicitte) og indirekte (implicitte) spor der er til en personkarakter.
- Hvad er hensigten med teksten? Hvilke synspunkter om forfatteren fremgår af teksten? Er der et tilbagevendende motiv?
Karakteristika ved drama
Traditionelt set er drama designet til at blive opført på scener. Dramaet opføres derfor som et skuespil, selv om der også findes dramaer, der er skrevet til oplæsning. Det "klassiske" drama er baseret på Aristoteles' regler, og derfor kaldes det også "aristotelisk drama" eller "regeldrama". Et væsentligt kendetegn ved sådanne dramaer er, at handlingen formidles gennem dialog - dette er meget forskelligt fra fortællende eller lyriske tekster.
Baronen
Det lader sig anse i år til et frugtbart år. Se engang hvor tyk byggen står.
Sekretæren
Ja, det er sandt, Eders Nåde! Men det betyder at en tønde byg vil ikke komme højere i år end til 5 mark.
Baronen
Det vil intet sige. Bønderne står sig dog altid bedre i de gode tider.
Sekretæren
Jeg ved ikke hvordan det er, Eders Nåde! Bønderne klager sig dog altid og vil have sædekorn enten året er frugtbart eller ej. Når de har noget, så drikker de des mere. Her bor en kromand i nabolaget som hedder Jacob Skomager, som hjælper mægtigt til at gøre bonden fattig. De siger at han kommer salt i sit øl at de skal tørste jo mere de drikker.
Man kan genkende det aristoteliske drama på dets strenge struktur. Traditionelt set er den opdelt i fem akter:
- Akt 1: Exposition
- Akt 2: intensivering
- Akt 3: peripetia (omsætning)
- Akt 4: forsinkelsesmoment
- Akt 5: katastrofe
Målet med det aristoteliske drama er den såkaldte katarsis. Dramaet skal fremkalde følelser som frygt og medlidenhed hos publikum, og publikum skal føle medfølelse med helten. Denne effekt skal føre til katarsis, dvs. renselse, og frigøre publikum fra andre følelser.
Et lukket drama foregår normalt inden for 24 timer, og handlingen bygger logisk på hinanden. Man er ikke kun begrænset til nogle få karakterer, men også til nogle få omgivelser. Der er meget mere at sige om det aristoteliske drama - hvis du vil have mere detaljerede oplysninger, kan du læse Aristoteles' værk "Poetik" eller finde flere oplysninger på internettet. Vil du lære mere over nettet, kan du også finde danskundervisning online med fokus på værker som "Poetik".
I modsætning til det aristoteliske drama står Bertolt Brechts åbne drama. I modsætning til Aristoteles' drama er det åbne drama ikke bundet til stedets, tidens og handlingens enhed. Scenerne kan udskiftes efter behag, da der hverken er en bestemt begyndelse eller en bestemt slutning. Desuden optræder der flere personer i Bertolt Brechts drama end i det aristoteliske drama, og også sceneriet kan variere.
Andre karakteristika ved drama generelt er:
- Ingen fortæller, kun direkte dialog og nogle gange sceniske anvisninger.
- Karaktertale, der tilpasser sig sociale miljøer og personlige baggrunde gennem sproget.
- Udtryk for følelser gennem indre monolog.
- Tekstanvisninger fra forfatterne.
- Fiktion bliver til simulation i virkeligheden (gennem opførelse på scenen).
Inden for dramatik findes der to grundlæggende hovedformer:
- Tragedie, som har et trist udfald, og hvor handlingen involverer en uløselige konflikt.
- Komedie, der har et lykkeligt udfald og er præget af ironi og komik.
Lyrik
Lyrisk poesi henviste oprindeligt til sange og sang, vidste du det? I dag betegner lyrik generelt alle de værker, der er i versform, og som adskiller sig fra dagligsprogets normale rytme eller grafiske udseende ved hjælp af pauser eller linjeskift.
Vers er den linje i en tekst, der afsluttes med et linjeskift.
FEM BØRN PÅ R ÆKKE OG EN FAR MED EN KØLLE
FLERGRÆDERI OG EN PØL AF PIS
VI STIKKER SKIFTEVIS EN HÅND FREM
FOR FORUDSIGELIGHEDENS SKYLD
DEN DER LYD NÅR SLAGENE RAMMER
SØSTER DER HOPPER SÅ HURTIGT
FRA DEN ENE FOD TIL DEN ANDEN
PISSET ER ET VANDFALD NED AD HENDES BEN
Mange mennesker forbinder ofte lyriske tekster med rim - men det er ikke længere helt rigtigt i dag. I mellemtiden er der også lyrikere, der skaber deres værker uden rim og med rytmer og vers, der ikke er underlagt noget bestemt skema.
Men rim er ikke desto mindre et klassisk kendetegn ved digte, især i de digte, som man lærer i skolen, og derfor er det vigtigt at kende til de forskellige typer rim.
De mest kendte er f.eks. følgende:
- Parvise rim (aabb)
- Krydsrim (abab)
- Det omfavnende rim (abba)
- Halerim (abbccb)
Desuden er disse digte som regel underlagt en rytme, som er særlig tydelig, når digtet læses eller tales højt. Rytme refererer til vekslen mellem betonede stavelser, de hævede stavelser, og ubetonede stavelser. Ofte kan man genkende visse mønstre i et digt, som resulterer i metre eller versmetre.
De fire vigtigste metre i dansk lyrik er jambisk, trokæisk, daktyisk og anapestisk, hvilket giver følgende resultat:
- x / = trochee
- / x = iamb
- x / / / = daktyl
- / / x = anapaest
En stavelse kan f.eks. markeres med et "x" for at hæve en stavelse og med et "/" for at sænke en stavelse.
I øvrigt behøver metrikken i et digt ikke nødvendigvis at være regelmæssig. Selv hvis metrikken er uregelmæssig, har digteren eller digterne haft noget i tankerne, og du bør under alle omstændigheder tage hensyn til metrikken i din analyse til en dansk eksamen. Vi kan sagtens hjælpe dig med forberedelsen til dette eksamen, hvis du blot søger efter et eksamensforberende dansk kursus hos os.
Digternes billedsprog er velkendt i poesien. Det skyldes, at det er med til at udtrykke følelser og oplevelser på en særlig levende måde og sikrer, at læseren kan leve sig ind i det, der skrives.
Forfatteren bruger ofte retoriske virkemidler til at skabe sådanne billeder, hvoraf metaforer og sammenligninger er særligt populære i lyrik.
Et andet klassisk træk i poesien er det lyriske jeg, som du kan sammenligne med fortælleren i episke tekster. Husk altid: Hverken det lyriske jeg eller fortælleren i episke tekster er identisk med forfatteren af den pågældende tekst.
Man kan skelne mellem et eksplicit lyrisk jeg og et implicit lyrisk jeg. Det eksplicitte lyriske jeg er tydeligt genkendeligt ved ord som "jeg", "mit", "mig" eller "mig selv" - det står for det lyriske jegs personlige følelser. Det implicitte lyriske jeg er dog ikke tekstens forfatter.
Det implicitte jeg kan imidlertid ikke genkendes gennem signalord; faktisk nævnes det normalt ikke engang. Den er så at sige til stede som observatør eller fortæller og præsenterer digtets indhold på vegne af en anden person. Få helt styr på det med en af vores dygtige underviser. Find dansk kurser i lyrik skræddersyet til dig!
Former for lyrisk poesi er f.eks:
- Sonnet
- Ode
- Salme
- Sang
- Ballade
Har denne litterære genrer oversigt hjulpet dig med din analyse af dansk, eller har du brug for lidt mere støtte?
Har du brug for hjælp til at forstå og fortolke værker af f.eks. Ludvig Holberg, Grundtvig, Klaus Rifbjerg, Tove Ditlevensen, Helle Helle, Yahya Hassan osv? Så kan Superprof hjælpe dig med en privatlærer! Sammen med en privatlærer kan du gennemgå alle genrenes karakteristika og øve dig i at opbygge din analyse. Læs mere om privatundervisning dansk århus.
Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!
Loading...
