Shakespeares Hamlet er et af de mest kendte og analyserede skuespil i verdenslitteraturen. Skrevet omkring år 1600 udforsker tragedien blandt andet sorg, hævn, magt, tvivl og forholdet mellem tanke og handling. Stykket kan indgå i engelskundervisningen på gymnasiet, hvor eleverne blandt andet kan arbejde med klassisk engelsk litteratur, drama og litterære virkemidler.
Hamlet giver samtidig mulighed for at undersøge den menneskelige tvivl og de konflikter, der opstår, når det er svært at handle på sine overbevisninger. I denne guide ser vi nærmere på, hvordan prins Hamlets tøven, tvivl og følelsesmæssige uro driver handlingen frem mod en af teaterhistoriens mest kendte tragiske afslutninger.
Akt-for-akt-resumé og analyse af Hamlet
Hamlet er et omfattende skuespil, og en fuld opførelse kan vare flere timer. Derfor bliver stykket ofte forkortet eller tilpasset i moderne teateropsætninger. Det ændrer dog ikke ved, at de centrale konflikter, temaer og idéer står tydeligt frem.
Når man arbejder med Hamlet i gymnasiets engelskundervisning, er det derfor relevant både at have overblik over handlingen og at se nærmere på de temaer og litterære virkemidler, Shakespeare bruger.
Akt 1
Stykket begynder en kold aften ved Helsingør Slot i Danmark. Vagterne og Hamlets ven Horatio ser et spøgelse, der ligner den nyligt afdøde kong Hamlet. Spøgelset viser sig senere for prins Hamlet og fortæller ham, at han blev myrdet af sin egen bror, Claudius. Claudius har efter mordet giftet sig med Hamlets mor, dronning Gertrude, og overtaget tronen.
Spøgelset beder Hamlet om at hævne hans død. Det bliver udgangspunktet for den centrale konflikt i stykket. Hamlet lover at finde sandheden og hævne sin far, men han begynder samtidig at tvivle på, om spøgelset taler sandt. Han frygter, at ånden kan være ond og forsøge at få ham til at begå en synd. Allerede i første akt etableres dermed nogle af stykkets vigtigste temaer: hævn, tvivl, moral og konflikten mellem tanke og handling.
To af de største spørgsmål i stykket er: Er spøgelset virkelig Kong Hamlet, og taler han virkelig med Prins Hamlet?
Mens andre observatører bekræfter, at spøgelset virkelig var synligt, er det kun Hamlet, der hører, hvad det har at sige. Taler den virkelig, eller forestillede Hamlet sig det? Og er det virkelig den afdøde konge, eller er det en djævel?
Senere ser han spøgelset igen, men Gertrude ser eller hører ikke noget. Var spøgelset virkelig der, eller forestillede han sig også det møde?
Der findes ikke noget endegyldigt svar; Det er op til os, publikum, at overveje konsekvenserne af begge scenarier.
Omtrent samtidig havde prins Hamlet været til middag med Claudius og Gertrude. Deres letsindige holdning til kongens død gjorde oprør hos prinsen og deres "incestuøse" ægteskab. Deres holdning giver troværdighed til åndens påstande, men Hamlet er stadig ikke sikker på, om spøgelset er virkeligt, om Claudius virkelig dræbte sin far, og om det virkelig er en god ting at søge hævn.
Akten slutter med Hamlets løfte om at huske sin far og afdække sandheden bag mordet.
At man kan smile og smile og være en skurk.
Hamlet, akt 1, scene 5
Akt 2
Hamlets opførsel bliver stadig mere mærkelig, og det får både Claudius og Gertrude til at forsøge at finde ud af, hvad der er galt med ham. De sender Hamlets tidligere skolekammerater, Rosencrantz og Guildenstern, til hoffet for at tale med ham og finde en forklaring på hans opførsel. Samtidig mener Polonius, kongens rådgiver, at Hamlets mærkelige opførsel skyldes hans kærlighed til Polonius' datter, Ophelia.
Hamlet har tidligere haft følelser for Ophelia, men efter sin fars død og mødet med spøgelset er hans forhold til hende blevet mere kompliceret. Han beslutter sig for at spille sindssyg for at skjule sine egentlige intentioner og undersøge, hvem han kan stole på. Det gør det samtidig stadig vanskeligere for personerne omkring ham at skelne mellem hans virkelige følelser og den rolle, han spiller.
Da en gruppe omrejsende skuespillere ankommer til Helsingør, ser Hamlet en mulighed for at undersøge, om Claudius virkelig har myrdet hans far. Han beder skuespillerne opføre et stykke, der indeholder en scene, som minder om det mord, spøgelset har beskrevet. Hamlet vil derefter iagttage Claudius' reaktion og bruge den som et muligt tegn på hans skyld.
Hamlets plan viser, hvor vigtigt spørgsmålet om viden og sandhed er i stykket. I stedet for at handle direkte forsøger han først at indsamle beviser. Hans tvivl og behov for sikkerhed bliver dermed en central del af konflikten mellem tanke og handling.
Der er / intet hverken godt eller dårligt, men at tænkning gør det / sådan.
Hamlet, akt 2, scene 2
Akt III
Denne akt indeholder de mest berømte linjer i engelsk litteratur: Hamlets "To be, or not to be"-monolog. Her overvejer Hamlet livet, døden og frygten for det ukendte. Han spekulerer på, om det er ædlere at udholde lidelse i livet eller at ende det hele. Han konkluderer, at frygten for efterlivet får os alle til at tøve, bange for at dø.
I en samtale med Ophelia siger han, at han plejede at elske hende, og også at han aldrig elskede hende, hvilket yderligere får ham til at fremstå "gal."
Polonius konkluderer, at Hamlet hverken er forelsket i Ophelia eller helt ude af sig selv; Han kan se, det er et skuespil, men kender ikke motivet.
Under stykket, der opføres for hoffet, reagerer Claudius på scenen, hvor kongen bliver forgiftet, hvilket Hamlet tolker som en tilståelse af skyld.
Senere opsøger Hamlet Claudius med intention om at konfrontere eller endda dræbe ham. Han overhører Claudius bede og beslutter, at en, der blev myrdet under bøn, vil komme i himlen, men Hamlet vil have morderen til helvede, så han venter på en anden mulighed senere. Vigtigt er det, at han går uden at høre bønnerne.
Claudius tilstår åbenlyst mordet, men kun vi, publikum, hører det. Havde Hamlet hørt tilståelsen, ville han måske ikke have udsat sin handling yderligere.
Senere, i Gertrudes værelse, konfronterer Hamlet sin mor om hendes holdning til kongens død. Da han hører en lyd bag et gardin, stikker han blindt og dræber Polonius i stedet for Claudius.
Dette utilsigtede mord indleder stykkets nedadgående spiral. Claudius ser Hamlet som en trussel og planlægger at sende ham til England under påskud af sikkerhed, men med hemmelige ordrer om hans henrettelse. Han kan ikke gøre noget mod Hamlet personligt, fordi det danske folk elsker ham.
At være eller ikke være, det er spørgsmålet.
Hamlet, akt 3, scene 1
Akt IV
Ophelia er knust over sin fars død og Hamlets uforudsigelige opførsel. Hendes sorg og forvirring driver hende ud i vanvid. Claudius sender Hamlet til England sammen med Rosencrantz, Guildenstern og de hemmelige breve, der beordrer prinsens henrettelse. Laertes (Polonus' søn) ankommer til slottet, forfærdet over sin fars mord og Ophelias tilstand.
På dette tidspunkt kræver det danske folk, at Laertes skal tage tronen. Laertes er i øjeblikket kun optaget af at tage hævn over Hamlet for at have dræbt hans far og drevet hans søster til vanvid.
Imens undslipper Hamlet skibet på vej til England, efter at have opdaget Claudius' plan om at dræbe ham. Han vender tilbage til Danmark, genoplivet i sine hævngerrige tanker.
Claudius og Laertes planlægger at arrangere en duel mellem Hamlet og Laertes. De diskuterer måder at sikre, at Hamlet dør i mødet ved hjælp af et forgiftet sværd og vin. Det er da, Ophelia bliver fundet, druknet, selvom det er uklart, om det er selvmord eller en ulykke.
Åh, fra nu af / Må mine tanker være blodige, eller intet værd!
Hamlet, akt 4, scene 4
Akt V
Den sidste akt begynder på en kirkegård. To gravgravere joker, mens de graver Ophelias grav og fjerner gamle knogler for at give plads til de nye. Hamlet reflekterer over dødens uundgåelighed og finder kraniet af Yorick, kongens nar fra hans barndom. Han udbryder sin berømte replik: "Ak, stakkels Yorick! Jeg kendte ham, Horatio: En fyr med uendelig spøg."
Han får en eksistentiel krise, da han indser, at alle mennesker, uanset status eller ambition, i sidste ende ender som de samme i døden og bliver til støv.
Ved Ophelias begravelse kæmper Hamlet og Laertes i den nygravede grav.
De ender med at forlade kirkegården og har senere den planlagte duel.
Under kampen sårer Laertes Hamlet med det forgiftede sværd, men bliver også selv ramt.
Gertrude kommer ved et uheld til at drikke af det forgiftede bæger, der var tiltænkt Hamlet, og dør.
Før han dør, tilstår Laertes Claudius' plan over for Hamlet. Hamlet dræber endelig Claudius og bukker derefter under for sine egne sår. Da han dør, beder han Horatio om at fortælle sin historie sandfærdigt. Fortinbras, Norges prins, træder ind og finder kongefamilien død og ender med at tage kontrol over Danmark.
Stykket slutter i stilhed, hvor Horatio må fortælle historien om Hamlet og alle involverede i kongefamiliens fald. Fortinbras er klar til at overtage tronen, belønnet for sin engagement i handling og tjeneste.
Karakteranalyse af Hamlet
Hver karakter i Hamlet tjener et specifikt formål og bruges til at vise forskellige budskaber. At forstå karakterernes tanker, oplevelser og interaktioner med andre karakterer er nøglen til at skelne, hvilke budskaber de skal formidle. Her vil vi diskutere nøglekarakteristika ved hver karakter, herunder deres betydning i historien og hvilke budskaber de hjælper med at formidle.
Hamlet
Prins Hamlet er intelligent, følsom og dybt filosofisk. Hans fars død foruroliger ham dybt, og i modsætning til Laertes reagerer han med refleksion i stedet for handling. Hjemsøgt af spøgelsets krav om hævn kæmper han mellem retfærdighed og moralsk korruption.
Hans sind kæmper mod fornuft og følelser, og hans tøven med at dræbe Claudius uden tilstrækkelige beviser viser hans bekymring for rigtigt og forkert. Hans dybe, indre filosofiske dilemmaer gør ham til et mysterium, selv for dem omkring ham og for os, publikum.
Hans berømte taler afslører, at han er lammet af dybe tanker. Til sidst føles hans hævn mere som overgivelse til skæbnen end sejr. Selvom han er prins, gør Hamlets indadrettede fokus og navlebeskuelse ham blind for andres behov, inklusive hans land. Hans følelsesmæssige valg, som at dræbe Polonius, skaber mere kaos end en løsning. Han indkapsler faren ved overtænkning, når handling er nødvendig, og viser, hvordan for meget introspektion kan lamme snarere end vejlede.
Claudius
Kong Claudius er både skurk og politiker. Hans intelligens og charme skjuler hans skyld. Han manipulerer andre, bruger religion som skjold og opretholder magten gennem bedrag.
Hvor de andre mandlige karakterer i stykket ofte er optaget af ære, retfærdighed og hævn (især vægtet op mod moral), er Claudius egentlig kun optaget af at bevare magten. Han dræbte sin bror for at blive konge, og han giftede sig hurtigt med sin enke svigerinde med intention om fuldstændigt at erstatte kong Hamlet og nyde alle de samme fordele.
Hans karisma gør ham i stand til at overtale folk til usædvanlige handlinger, såsom at overbevise Gertrude om at gifte sig med ham og få Rosencrantz og Guildenstern til at blive hans spioner.
Claudius' bønnescene i akt III viser hans indre konflikt med sig selv.
Han indrømmer sin synd, men kan ikke rigtig angre, fordi han stadig nyder belønningen for sin forbrydelse.
Shakespeare giver Claudius moralsk kompleksitet; Han er ond, men ikke endimensionel.
I sidste ende er det hans febrilske og feje magtklamren, der forårsager hans fald.
Ved at sende Hamlet væk og forsøge at løse duellen med gift, bidrager begge Claudius' egne handlinger direkte til hans undergang.
Claudius' komplekse karakter er en åbenlys påmindelse om, at alle karaktererne i dette skuespil rummer mangfoldigheder. Vi ser dem måske eller måske ikke, men idéen er, at ingen karakter er rent god eller ond, eller rent moralsk eller umoralsk.
Gertrude
Dronning Gertrude bliver ofte misforstået, hvilket tilsyneladende er med vilje. Shakespeare giver os ikke meget indsigt i hendes tankegang, meninger eller oplevelser. Det er uklart, om hun elskede kong Hamlet, om hun vidste, at Claudius myrdede ham, og om hun var involveret med Claudius før kongens mord, blandt andre spørgsmål. Vi ved, hun er yndefuld og charmerende, men det er stort set det.
Hendes moralske holdning virker meget svag og fuldstændig afhængig af situationen omkring hende. Gertrudes handlinger kan ses som nødvendige for at opretholde sikkerhed og position i en patriarkalsk verden. Per definition kan hendes moralske overbevisninger ikke være særlig stærke, da hun er nødt til at ændre sit arbejde for at tilpasse situationen. Hamlet opsummerer dette med et kort citat: "Svaghed, dit navn er kvinde!" (1.2.146).
Hun bliver snydt af samme mekanisme, som hun levede efter: afhængig af mændenes beslutninger omkring hende. Fordi Claudius beslutter at forgifte vinen (og ikke fortælle hende om det), bliver hun dræbt.
Ophelia
Ophelia repræsenterer uskyld og lydighed. I begyndelsen af stykket fremstår hun blid, pligtopfyldende og intelligent. Hun opfordres til at "forblive ren" og viderebringer det samme budskab til andre også. Blomster repræsenterer hendes budskab.
Kontrolleret af sin far og bror udvikler hun aldrig sin egen stemme. Hendes kærlighed til Hamlet er oprigtig, men hans grusomhed og hendes fars manipulation knækker hendes ånd. Hendes nedstigning i vanvid spejler Hamlets egen psykologiske kamp, men hun mangler hans privilegium til at stille spørgsmål ved sig selv eller vælge at handle.
Som en undertrykt ung kvinde i et restriktivt kongeligt hof er Ophelia under stort pres for at handle på visse måder, der ofte modsiger hinanden. Det er almindeligt antaget, at hun begår selvmord ved at drukne, måske fordi det var det eneste, hun virkelig kunne gøre af egen fri vilje.
Ligesom Ophelia er Daisy fra The Great Gatsby en anden kvalt kvindelig karakter.
Polonius
Polonius er pompøs og kontrollerende, men ikke ondskabsfuld. Hans selvubevidsthed fremhæver Hamlets overdrevne selvbevidsthed på en komisk måde. Han er en kærlig og elsket far, men alligevel opfører han sig tvivlsomt, som at bruge Ophelia til at lokke Hamlet.
Hans død bag gardinet er både morbidt komisk og tragisk. Det er et symbol på, hvordan bedrag avler ødelæggelse.
Laertes
Laertes fungerer som Hamlets modstykke. Hvor Hamlet tøver, skynder Laertes sig at handle. Hans ligefremme hævnforfølgelse står i skarp kontrast til prinsens alt for eftertænksomme natur.
Men til sidst indser Laertes den moralske pris ved hævn. Han undskylder for hastigt at have taget hævn over Hamlet, og især for at have samarbejdet med Claudius om at snyde med gift.
Lektien, man kan drage ved at sammenligne Laertes og Hamlet, er, at for meget eftertanke og passivitet, og for meget handling uden overvejelse, begge er opskrifter på katastrofe.
Spøgelset
Kong Hamlets spøgelse er katalysatoren for historiens begivenheder. Selvom Claudius begik den oprindelige hændelse ved at myrde kongen, taler spøgelset til sin søn, hvilket sætter gang i en kaskade af selvrefleksion og de deraf følgende handlinger.
Det ser ud til, at kongens spøgelse forsøger at forklare tingene så klart og rimeligt som muligt for prinsen, men budskabet bliver straks overskygget af Hamlets egne fejl.
Spøgelset ønsker, at Hamlet skal tage hævn af personlige grunde, men endnu mere fordi han ikke ønsker, at en egoistisk, grådig konge skal sidde på den danske trone.
Dette fremhæver Hamlets manglende evne til at tænke ud over sig selv; Selv et spøgelse er mere optaget af politik end han selv.
Det er dog også vigtigt at huske, at spøgelset er et mysterium. Det kan være kongen, eller det kan være et trick fra en djævel. Budskaberne i historien ændrer sig afhængigt af, hvilken fortolkning du ser spillet igennem.
For Hamlet rejser spøgelset spørgsmål om sandhed, moral og menneskets forståelsesgrænser.
1984 af George Orwell er en fremragende roman for et andet perspektiv på menneskets frie vilje.
Andre karakterer
Rosencrantz og Guildenstern, Hamlets skolekammerater, synes at være blevet grådige og upålidelige gennem årene. De bliver brugt som redskaber af Claudius og ender som ofre for deres eget forræderi.
Horatio er den mest loyale og rationelle karakter. Han er Hamlets bedste ven. De starter med et lignende niveau af intelligens og opførsel, og det er muligt bedre at vurdere, hvor meget Hamlet ændrer sig ud fra forskellen i hans og Horatios adfærd gennem stykket. Horatios handlinger er de mest fornuftige, hvad angår moral og rationalitet, hvilket giver publikum en bedre fornemmelse af, hvor irrationelle og umoralske mange af de andre karakterer opfører sig.
Fortinbras, selvom den for det meste er uden for scenen, indkapsler afgørende handling og fungerer som Hamlets kontrast. Ligesom Hamlet bliver hans far dræbt, og hans onkel overtager tronen. Han tager beslutsomme skridt i overensstemmelse med sine fyrstelige pligter og drager ud for at generobre noget af det land, han mistede i sin fars sidste kamp. Fortinbras' ankomst til sidst genopretter orden, men understreger også den menneskelige pris ved ambition.
Temaer og motiver
Der er mange budskaber formidlet med temaer i Hamlet. Faktisk er det enorme antal symbolske genstande, idéer, ord, gestus osv. overvældende, og det er umuligt at dække dem alle i en kort analyse! Her er nogle af de vigtigste temaer, der findes i det berømte skuespil.
Hævn
Hævn er fundamentet for stykket, men det håndteres ganske anderledes af karaktererne, end vi forventer. Hamlet ønsker at søge retfærdighed for sin fars mord, men han overvejer alle de filosofiske dilemmaer om liv og død for meget til at være effektive. Laertes ønsker hurtigt at hævne sin far, hvilket næsten får ham til at dræbe kongen og dronningen. Til sidst ender han med at dræbe Hamlet, men føler anger over sine handlinger (og bliver også slået ihjel af dem).
Hævn korrumperer alle, den rører ved.
Rosencrantz og Guildenstern bliver dræbt af Hamlets hævn (da han endelig bliver beslutsom), Polonius bliver dræbt af Hamlets forsøg på hævn, Ophelia bliver dræbt af galskaben, der følger af Hamlets hårde, hævngerrige ord samt hendes fars død, og Gertrude bliver dræbt af Claudius og Laertes, der forsøger at hævne sig på Hamlet. Claudius bliver dræbt af sine egne handlinger, da han forsøger at hævne sig på prinsen for at true hans sikkerhed.
To Kill a Mockingbird er en roman, der også tager fat på temaet retfærdighed.
Sammenfat med AI
Kunne du lide artiklen? Skriv en anmeldelse!
Loading...
