Underviser med 15+ års erfaring fra HTX og STX. Undervisningserfaring dækker fagene kemi (C+B), biologi (C+B+A), bioteknologi (A på HTX) og teknologi (B)

Mere om Michael Elmbæk Work

• Hvornår udviklede du en interesse for dit fagområde og for privatundervisning?

  Mit område" startede i biologien og bevægede sig gennem toksikologien og miljøkemien over i den rene kemi. Interessen for biologi opstod meget tidligt i folkeskolen, hvor jeg fik tilnavnet "professor" (en titel der i gymnasiet blev reduceret til "doktor" 🤣 ). Det var oprindeligt især dyreliv der fangede min interesse, men senere blev det især økologien jeg fandt fascinerende. Gennem min tid på uni specialiserede jeg mig således i den administrative miljøkontrol, med håb om at komme ud og sidde i et amt ... at blive underviser var ikke engang en overvejelse før jeg en sen aften stod på økolab og gennemførte fosforfraktioneringer. Pludselig kom min gamle gymnasielærer Bent ind på lab og begyndte at hente ting. Jeg undrede mig ret naturligt, men den afledte samtale viste at Bent og min speciale-vejleder havde et meget tæt forhold fordi Bent havde været hans tutor. Jeg begyndte her at indse, at vi alle har folk der har støttet og styrket op på vores vej frem mod vores faglige passion; en sådan rolle forekom mig i højeste grad vigtig og spændende. Umiddelbart før mit specialeforsvar på SDU-Odense fik jeg imidlertid en ansættelse på AU (Darwin i Danmark på Institut for Idéhistorie). I denne projektansættelse fik jeg en dybere sympati for lærerhvervet og valgte derfor at søge et job som HTX-underviser i Herning ... den stilling bestred jeg så i 14 år indtil familien rykkede nord på, og jeg fik job på Frederikshavn Gymnasium ... med over 15 års undervisererfaring er det naturligt at udforske muligheder i didaktikken, og muligheden for at undervise i tættere kontakt med den enkelte elev er konstant blevet mere tiltalende.

• Fortæl os mere om det fag du underviser, de emner du kan lide at undervise i (og måske dem, du ikke er så vild med)

  Jeg vil her fokusere på kemien. Kemien er vanvittigt interessant, fordi den er en åbning ind til en beskrivelse af verden som ligger udenfor vores sansers begrænsninger. Hvis man ser på sansernes udvikling og antager at evolutionen af vores sanser er drevet af deres fordelagtighed indenfor evolutionsbiologiens 4 F'er (feeding, fighting, fleeing & mating), så ender man hurtigt med den lidt ulykkelige erkendelse, at sandsynligheden for at der udvikles en sans der præcist beskriver den ydre verden er et kæmpe stort 0%. Der er ganske enkelt ikke et eneste argument for, at mennesket skulle besidde en sans der beskriver verden som den er (en sådan sans vil ikke være evolutionært fordelagtig). I stedet beskrives verden på måder der øger chancerne for succes for en trælevende primat (hvad der er sket med vores sansers opbygning siden vi forlod livet i træerne er med al sandsynlighed yderst begrænset). Når verden omkring os således forstås gennem sanser der fundamentalt set slet ikke har til formål at give akkurate beskrivelser af verden, så er det jo naturligt at forsøge at finde måder der beskriver verden UDEN sansernes begrænsninger. Her kommer kemien ind. I kemien beskæftiger vi os ikke med verden som den ser ud, men som den er. En hjerne der bilder dig ind at Månen er større i horisonten end den er når den står højt på himmelen eller at blandingen af blå og rød er magenta, er ganske enkelt et utroværdigt måleværktøj 😉

• Havde du nogen rollemodeller; en lærer, der inspirerede dig?

  Uha, jeg har haft mange rollemodeller, men bortset fra Donald E. Canfield fra SDU-Odense (som måske nærmere er i kategorien af superhelte end rollemodeller i min verden 🤣 ), så tror jeg ærligt talt at jeg er blevet mere inspireret af mine elever igennem tiden end jeg er af lærere 😣 . Det føles således dobbelt mærkeligt når en af mine tidligere og aldeles fremragende elever i Aktuel Naturvidenskab (nr. 6 2022) beskriver mig med ordene "Han havde en inspirerende måde at undervise på, og det har haft indflydelse på min måde at arbejde på. Før var jeg en ét-facit-pige, men han lærte mig, at svar ikke er så simple, og at det er okay, at tingene er komplicerede. Michael var en rollemodel for mig med sin entusiasme og kærlighed til naturvidenskaben" ... for helt ærligt, så har Marisela da været en af mine rollemodeller med hendes iver efter at udforske og modet til at kaste sig ud i vanvittige ting totalt uanfægtet om det giver karakterer eller ej. Så "rollemodeller" er åbenbart en ret dynamisk størrelse; tænker at det er sundt at vi finder mennesker der minder om os selv, og holder gnisten i gang hos hinanden 😊

• Hvad synes du, er de kvaliteter, der kræves for at være en god underviser?

  Åbenhed og passion ... menneske-hjernen ELSKER at lære. Når spiludvikler og forfatter Ralph Koster konstaterer at det der fanger os i computerspil er læring, så har han en virkelig god pointe. Desværre er menneske-hjernen også super god til at prioritere sin energi og fokus, så ligegyldig læring giver den bare intet. Som udgangspunkt vil hjernen altså gerne lære, den skal bare forstå at det den lærer er relevant og interessant. At møde eleven og elevens behov åbent og bidrage eleven passion og fascination gør læring relevant og motiverende. Det er naturligvis en god kvalitet også at forstå sit stof og være i stand til at formidle det, men en dygtig formidler uden passion kan gøre mindre end en grufuld formidler der elsker sit fag!

• Fortæl om en værdifuld anekdote relateret til dit emne eller dine oplevelser i skolen.

  Uh, svært at vælge. Jeg vil tage os en tur tilbage til 2017 i faget teknologi B. Eleverne havde tidligere afleveret en rapport som optakt til årets Science Cup, og en gruppe havde udviklet et vandbesparende bruse-hoved. Rapporten var flot og karakteren god, men jeg blev nødt til at påpege hvor forsvindende lille vandbesparelsen var i forhold til andre områder i vores hverdag så som fødevarer (ja, jeg tog klassikeren med oksekød; sådan et menneske er jeg 🙃 ). Det pressede gruppen, og i stedet for at arbejde videre med deres projekt til den egentlige Science Cup valgte de totalt at ændre retning. Med en udtalt agenda om at de ville "frelse verden" kastede de sig over problemet med østrogenlignende stoffer i spildevand. De kom til deres teknologilærer (undertegnede) og spurgte om man ikke kunne lave et filter ... den idé dræbte jeg brutalt, og det nederlag brugte de til at søge nye veje. De kom med en ny idé og jeg dræbte den lidt mildere, men tredje gang bragte jeg dem videre i kontakt med mit universitets-netværk. De var optændt og følte at den var lige ved at være der, da de fandt ud af, at Teknologisk Institut i samme øjeblik kørte et testprojekt i samarbejde med Herning Vand der lignede deres projekt fuldstændig. De tabte naturligt pusten lidt, men kæmpede videre. Ved at videreudvikle på et produkt der kun var i udvikling kom de frem med et reelt nyt produkt ... de var super trætte på det tidspunkt, og havde oplevet så mange nederlag på deres vej at de var ved at miste al tiltro til projektet, men med peptalks og nogle gode eftermiddage i lab kom de i hus med deres projekt. Da de vandt den regionale finale fik de igen blod på tanden og fik videreudviklet projektet frem mod den nationale finale. At de efterfølgende vandt den nationale finale i Science Cup Denmark i 2017 var flot, men det er slet ikke pointen med anekdoten. Pointen er at nedelag og modløshed ikke er en fiasko, det er vejen mod succes. Vi skal fejre vores nederlag. Succes er rart, det giver energi til at gå videre, men nederlag er den hårde lærermester der opbygger og giver os mulighed for at nå steder vi ikke havde turde drømme om!

• Hvilke vanskeligheder eller udfordringer stod du overfor, eller stadig står over for, i dit fag?

  Karakter-systemet! Hvis jeg skulle udtænke en motivationsstruktur der skulle smadre det sjove og spændende i at lære og samtidig skabe stress og usikkerhed hos unge, så kunne jeg ganske enkelt ikke udtænke noget mere udspekuleret ødelæggende end det eksisterende karakter-system. Det er en evig udfordring at unge mennesker oplever at læring er tvang ... hvor får passionen og begejstringen lov til at leve i det?

• Har du en særlig passion? Er det undervisning generelt eller et element af emnet eller noget helt andet?

  Verden ... jeg ELSKER Verden, den er det fedeste! Ikke bare Verden som objektivt fænomen, men i særdeleshed Verden som der er udenfor vores perception. Følelsen af at Verden er lige derude, at det eneste der adskiller mig fra Verden er min primathjerne og sansers utilstrækkelighed ... men den er der og den er fuldstændig magisk. Det er som at vide at man lever i The Matrix og i glimt får lov til at ænse den virkelige eksistens på den anden side ... om man så bruger kemien til at modellere virkeligheden ind i noget vores hjerne kan forstå, om man læser Jung, lytter til Alan Watts eller beskæftiger sig med teologien og den mystiske erkendelse af det virkelige (satori om du vil), så pirrer man grænsen mellem oplevelse og virkelighed; disse korte øjeblikke hvor man føler at man trænger igennem til virkeligheden på den anden side af sansningen er ubeskrivelige. Det er ikke uden grund at den moderne kemis pionere anså kemien som en mystisk erkendelses-praksis (den såkaldte alkymi).

• Hvad gør dig til en Superprof (udover at besvare disse spørgsmål)?

  Det er ikke op til mig at afgøre. Læs folks kommentarer. Og nej, det er ikke en flabet afvisning af et fremragende spørgsmål, det er en nøgtern erkendelse af at en lærers meritter må fremstå af elevens oplevelse, ikke af lærens selvopfattelse!
  
  De vedhæftede billeder relaterer lidt til mit grundlæggende didaktiske ideal ... jeg har ikke været på siden en uge endnu, så billeder fra onlineundervisning har jeg ingen af. Her har jeg til gengæld billeder af elever i den spændende grænseflade mellem det videnskabelige og innovative. Har billeder af interview med Ida Stampe lige efter gruppen havde vundet Science Cup, har billede af elever der arbejder med bioraffinering af græs (med formålet at teste om pulpen kan forarbejdes så den er et muligt næringsmedie for black soldier flies til dyrefoder) og elever fra sidste år der skulle udvikle en protokol til at måle fosfat i biogasset gylle ... en spændende udfordring da produktet er massivt farvet og testen er spektrofotometrisk 🤣 (viste sig at kolloid-fældning med eddikesyre var en effektiv behandling 😉 ).