"Efterligningsinstinktet er medfødt i mennesket fra barndommen, og heri adskiller han sig fra de øvrige levende væsener ved at have mest lyst til at efterligne, og ved at erhverve sine første evner ved efterligning." Aristoteles

Fremkomsten af antikkens teater og drama er tæt forbundet med hinanden. Efterhånden som nye former og indhold udviklede sig, udviklede også præsentationen af dem sig.

Dyk med os ned i teaterhistoriens begyndelse. Hvordan så de første teaterbygninger ud? Hvor mange skuespillere var der på scenen, og hvilke kostumer havde de på? Her kan du finde ud af alt om det antikke græske teater og opførelsespraksis.

Er du ved at afslutte din studentereksamen og har du brug for hjælp til dine dansklektioner? Så kunne det være en god ide med privatundervisning, så du kan blive godt klædt på til at tale om teater- og litteraturhistorie.

Men lad os komme tilbage til udgangspunktet.

De bedste undervisere i dansk
Mette
5
5 (6 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Jette
4,5
4,5 (2 anmeldelser)
Jette
250kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (3 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (7 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (6 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Jette
4,5
4,5 (2 anmeldelser)
Jette
250kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (3 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (7 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Oprindelsen af antikkens teater

Det græske teaters oprindelse går tilbage til de rituelle maskerede danse og korsang under Dionysia i det 6. århundrede f.Kr. Dionysia var en årlig festival til ære for Dionysos, den græske gud for vin og ekstase.

I begyndelsen havde disse fester form af processioner, hvor et kor sang lovsang til vinens gud og udførte ekstatiske danser. Fra 534 f.Kr. blev koret stillet over for en enkelt skuespiller, som indgik i dialog med koret; dette anses for at være den græske tragedies fødsel.

Indholdsmæssigt var målet ikke længere at lovprise guden, men at oplyse publikum ved hjælp af mytologiske fortællinger og rejse filosofiske og etiske spørgsmål.

I Athen blev den kommunale Dionysia afholdt en gang om året, som omfattede offerritualer og processioner samt en dramakonkurrence (agon).

Tre digtere blev udvalgt til at konkurrere mod hinanden. Hver af dem fik en hel dag til at opføre en tetralogi af tre tragedier og et satyrspil. Den tredje form for antikt drama er komedien. I komediekonkurrencerne deltog fem digtere med hver et stykke.

Et eksempel på antikkens teater
Det græske teater voksede ud af Dionysos-kulten. (Kilde: elcarito, Unsplash)

Forestillingerne blev mere omfattende, en anden og lidt senere en tredje skuespiller blev introduceret, og flere og flere mennesker strømmede til for at se skuespillet. Det er derfor, at de første teatre blev bygget.

Selv om forestillingerne stadig blev afholdt som en del af festivalen til ære for Dionysos, trådte det religiøse kultiske formål mere og mere i baggrunden. Teatret udviklede sig til et sted for statens selvudfoldelse. Den finansierede festivalen i vid udstrækning, og det spirende demokrati var ikke kun genstand for de viste stykker, men blev sandsynligvis også påvirket af dem.

Det antikke teater er også et tilbagevendende emne i danskundervisningen. Hvis dansk ikke er din stærke side, kan du søge efter et privat dansk kursus i dit område.

Arkitekturen af antikkens teater

I de første teatre sad publikum på træsæder. De første permanente teatre blev bygget omkring 499 f.Kr. De blev bygget mod en bakke, hvor man satte rækker af stensæder ind i.

De antikke teatre er friluftsscener; de har derfor ingen vægge og intet tag. Scenen er rund, og tilskuerrækkerne er placeret rundt om den i en tragtform.

Dionysos' teater i Athen kunne rumme op til 17.000 tilskuere og tjente som model for mange senere teaterbygninger.

  • Theatron: rækker af sæder til publikum
  • Orkester: det cirkulære spilleområde for koret; Dionysos' alter stod i midten
  • Skene: scenehuset (først af træ, senere af sten) uden for orkestret; her kunne skuespillerne klæde om, og rekvisitterne kunne opbevares; facaden blev delvis malet med farver og inddraget i stykket
  • Proskenion: en smal strimmel mellem orkestret og skenen; skuespillernes spilleområde.
  • Logeion: et hævet talepunkt for skuespillerne; over proskenion
  • Paradoi: to sideindgange, hvorfra koret optrådte

Teatret i Epidauros er den bedst bevarede teaterbygning i det antikke Grækenland. Det blev bygget i det 4. århundrede f.Kr. efter modellen fra det athenske Dionysos-teater og havde plads til 9.000 tilskuere. Efter udvidelsen i det 2. århundrede kunne den rumme op til 14.000 mennesker. Heldigvis behøver man ikke sidde ved siden af 14.000 mennesker, hvis man leder efter danskundervisning online. Få en-til-en undervisning i antikkens teater skræddersyet til dig!

Antikkens teater ved solnedgang
Teatret i Epidauros er kendt for sin fremragende akustik. (Kilde: Amy nguyen, Unsplash)

Teatret i Epidauros er først og fremmest berømt for sin fremragende akustik. Selv på de bagerste sæderække kan man tydeligt høre, hvad der bliver hvisket midt på scenen. Selv når der er livlig snak og spisning i auditoriet.

Sæderækkene er bygget på en sådan måde, at de sluger denne forstyrrende baggrundsstøj, og kun de højere frekvenser trænger igennem og forstærkes. Desuden er teatret orienteret på en sådan måde, at vinden understøtter fænomenet.

Den praktiske udførelse

I det antikke teaters storhedstid blev der skrevet og opført hundredvis, hvis ikke tusindvis af tragedier. Af de mest kendte antikke digtere Euripides, Aischylos og Sofokles, som alle siges at have skrevet mindst 90 (Sofokles endda 123) tragedier, er der kun 31 overleveret i deres helhed.

Skuespillene var beregnet til en engangsopførelse som en del af dramakonkurrencerne på Dionysia. Først i 386 f.Kr. blev der vedtaget en lov, som tillod, at de gamle skuespil af Sofokles, Aischylos og Euripides igen kunne opføres.

De bedste undervisere i dansk
Mette
5
5 (6 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Jette
4,5
4,5 (2 anmeldelser)
Jette
250kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (3 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (7 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (6 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Jette
4,5
4,5 (2 anmeldelser)
Jette
250kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (3 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (7 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Deltagerne

I det græske teaters tidlige dage havde digterne eneansvaret for alle aspekter af forestillingen. De fungerede derfor også som instruktører og koreografer og stod på scenen som skuespillere.

De blev assisteret af en chorege, en velhavende borger i Athen, som var ansvarlig for korets udstyr og vedligeholdelse. En chorege var i en vis forstand sponsor for en teaterforestilling og blev altid udpeget af den fungerende archon (en af de højeste embedsmænd i Athen). Chorege havde en meget prestigefyldt funktion. Hans navn blev normalt nævnt før digterens.

Mod slutningen af det 5. århundrede f.Kr. skete der en stigende specialisering og professionalisering. Sofokles anses for at være den første digter, der ikke længere selv stod på scenen som skuespiller, og komediedigteren Aristofanes siges i stigende grad at have overladt instruktionen til andre mennesker.

Specialiseringen førte til, at skuespilkonkurrencer blev afholdt som en del af den urbane Dionysia fra 449 f.Kr., som efterfølgende fik større og større betydning.

Koret bestod af lægfolk og øvede under ledelse af en korleder. I tragedier bestod koret af 12-15 sangere, i komedier af 24 sangere og i satyrstykker af 12 maskerede korister. Kun mænd måtte være med i koret og som skuespillere.

Man ved meget lidt om skuespillet i det antikke teater. Da skuespillerne havde masker på, er det ikke muligt at spille med ansigtsudtryk. Det antages derfor, at tekstens fremførelse var i forgrunden. Vil du lære mere om antikkens teater? Få private dansk kurser med en af vores undervisere - ingen masker som antikkens skuespillere nødvendig!

En mand der tysser med maske
Takket være maskerne var det muligt hurtigt at gå fra den ene rolle til den anden. (Kilde: hrustall, Unsplash)

I de første græske tragedier var det kun en enkelt skuespiller, der stod over for koret. Aischylos introducerede en anden skuespiller, Sofokles en tredje. Det betød, at mere end tre personer aldrig kunne stå over for hinanden på samme tid i stykkerne.

Men da de fleste af stykkerne havde flere karakterer, måtte hver skuespiller påtage sig flere roller. Samtidig var det nogle gange nødvendigt at dele en rolle mellem to skuespillere.

Masker og kostumer

Hver skuespiller spillede flere roller, og selv de kvindelige karakterer blev spillet af mænd. Der blev derfor lavet en maske til hver karakter i et stykke, så publikum nemt kunne se, hvilken rolle en skuespiller spillede på scenen.

Maskerne dækkede hele hovedet og repræsenterede også hår og hovedbeklædning. Der var store huller i ansigtet på højde med øjnene og munden. Maskerne blev malet forskelligt. Kvinderne havde en lys hudfarve, mændene en mørkere hudfarve.

Mens man i komedien brugte masker med grinende ansigter, var de i tragedien triste med rædselsforvrængede ansigtsudtryk. I begge tilfælde var udtrykkene meget overdrevne og dermed klart genkendelige selv på stor afstand. Kostumerne var også forskellige i tragedie og komedie.

I tragedien var den grundlæggende beklædningsgenstand chiton. Et rektangulært klæde fastgjort med spænder, som var hverdagstøj i det antikke Grækenland. Afhængigt af personens sociale status, alder og køn blev denne grundlæggende dragt differentieret med farver, smykker og udsmykning.

De store tragiske helte bar en lang, bred pragtkåbe med lange ærmer. Typisk for kostumet til tragiske roller var også kothurn, en snøret, kalvehøj støvle. Kothurns havde tykke såler, så de skuespillere, der bar dem, virkede højere og hævede sig over de andre.

I komedier blev der båret tætsiddende, hudfarvede kostumer med overdrevent udstoppet mave og bagdel. Mandlige figurer bar en overdimensioneret, oprejst fallos, som på ingen måde blev skjult af den lille kappe eller kappe. Kvindelige figurer bar en meget stiliseret hverdagstøj bestående af en ankellang kåbe og en kappe.

I den gamle komedie blev der kun båret lette sandaler med meget tynde såler eller barfodet.

Scenen bliver sat

De antikke tragedier blev normalt opført på et enkelt sted på én dag. Det betød, at det ikke var nødvendigt at foretage større ændringer af scenografien. Scenen kunne males og stod for den ydre facade af et hus.

Der var forskellige apparater og maskiner til rådighed for at repræsentere det, der skete inde i bygningen, eller for at skabe specielle effekter.

  • Ekkyklêma: bruges til at skildre begivenheder, der fandt sted uden for scenografien; det er omstridt, hvordan det præcist så ud:
    • første teori: en vogn, der blev kørt ind på scenen på det rigtige tidspunkt
    • anden teori: et billede, der var på scenen fra begyndelsen, men som først blev afsløret i den pågældende scene
  • Mechane: en kranlignende maskine, der gjorde det muligt for en guddom pludselig at dukke op, at svæve ind for at give historien et twist (deus ex machina)
  • Pinakes: mellemrum mellem søjlerne i prosceniumet, hvor billeder blev hængt op, f.eks. til at skildre landskaber.
  • Periaktoi: drejelige prismer, der var malet på de tre vægge og gjorde det muligt at skifte scene hurtigt.

Publikum

Teater i det antikke Grækenland blev organiseret, fremmet og støttet af staten. Den var åben for alle frie borgere fra alle samfundslag. Slaver måtte kun deltage i forestillingerne, hvis de blev ledsaget af deres herrer som ledsagere. Kvinder fik adgang til teatrene, men måtte sidde på de bagerste rækker i lukkede grupper.

Fra slutningen af det 5. århundrede blev det obligatorisk at betale for adgang. Fattigere borgere fik dog teaterpenge fra staten, som gjorde det muligt for dem at overvære forestillingerne.

Da der blev vist tre tragedier og et stayr-spil på én dag, kan man gå ud fra, at teaterforestillingerne varede mange timer. De var en fælles begivenhed, hvortil publikum medbragte mad og drikke og sandsynligvis også talte med hinanden.

Ikke desto mindre var opmærksomheden stor, og reaktioner som hykleri, fløjten og stampen var ikke ualmindelige. Det siges også, at der gentagne gange var optøjer før og efter forestillingerne, hvor ordensmagten måtte gribe ind, og hvor der blev kastet råden frugt på upopulære skuespillere, der ikke formåede at spille de store helte fra antikkens tid på en tilfredsstillende måde.

>

Platformen der forbinder undervisere og elever

Første undervisning gratis

Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!

5,00 (1 anmeldelse(r))
Loading...

Adil

Adil bor i København, hvor hun arbejder som freelanceoversætter og underviser i dansk. Udover dansk taler Adil også engelsk, russisk og tysk. Når Adil ikke arbejder elsker hun at rejse, løbe og dyrke yoga.