Historier har underholdt, trøstet og informeret folk, så længe vi har haft sprog. De ældste fiktive skrevne tekster, vi kender til, blev nedskrevet over 2000 f.Kr., og havde eksisteret i mundtlig form meget længere end det.

Det ældste skriftsystem, vi kender til, anses normalt for at være det sumeriske kileskrift, selvom der ikke altid har været fuldstændig enighed om det. Det er i hvert fald tydeligt, at forskellige etniske grupper har udviklet skriftsprog, og nogle af de vigtigste ældre skriftsystemer, udover de allerede nævnte, er de egyptiske hieroglyffer og mayaernes skriftsystem. Sidstnævnte er ikke relateret til nogen anden skrifttype.

Selvom fortællekunsten på ingen måde opstod med skriftsproget, ændrede det mulighederne for både fortælleren og lytteren eller læseren. For eksempel behøvede en historie ikke længere at være let at huske, hvilket gav mulighed for større variation i fortællestil og sprogbrug.

En blyant der er blevet spidset og gjort klar til at lave en analyse af skønlitteratur
Det er svært at forestille sig en verden uden skriftsprog. (Kilde: Angelina Litvin, Unsplash)

Det er længe siden, at eposet og sagaen var en dominerende fortællegenre: Siden 1700-tallet har romanen haft en stadig mere central placering i den vestlige litteratur og i verdenslitteraturen generelt. Miguel de Cervantes Saavedra, med Don Quixote, fra 1605, får ofte æren for at skrive den første roman. Går man udenfor vesten, finder man dog en væsentlig ældre roman i det japanske The Tale of Genji, skrevet af adelskvinden Murasaki Shikibu i 1000-tallet.

Poesi har derimod været en vigtig litterær genre, lige så længe vi har haft udviklet skriftsprog. Den første navngivne digter, vi kender til, er Enheduanna, en akkadisk ypperstepræstinde. De græske digtere spiller også en nøglerolle i vores forståelse af ældre poesi.

Dramaet, altså stykket, som vi kender det, har også en stærk indflydelse fra det antikke Grækenland, med dets opdeling i tragedier og komedier og udvikling af en struktur, der i hvert fald til en vis grad stadig informerer om den måde, vi tænker drama på.

Men lad os stoppe historietimen der, for nu er spørgsmålet først og fremmest: Hvordan forholder vi os til skønlitteratur? Hvilken slags sprog har vi for at tale om litteratur? Hvordan kan vi få mest muligt ud af at læse?

De bedste undervisere i dansk
Mette
5
5 (6 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (3 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (6 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (3 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Forskellige fiktionsgenrer

Begrebet skønlitteratur omfatter den type tekster, der er fiktive, altså opfundne.

Den står altså i en slags opposition til faglitteraturen, som omhandler virkeligheden. Sondringen mellem de to, og mellem virkelighed og fiktion, er i praksis langt fra absolut, men for enkelthedens skyld er det stadig godt at tage udgangspunkt i.

Fiktion er ofte opdelt i tre hovedgrupper, som vi allerede kiggede på i indledningen:

  • epos, altså fortællende tekster, der omfatter eposet, romanen og novellen
  • poesi, altså digte
  • drama, altså skuespil, men også film (manuskript)

Disse hovedgrupper har flere undergenrer, og derudover er der en række værker, der går på tværs af genrer.

Genre er bestemt af en kombination af formelle og indholdsmæssige træk ved et værk. Nogle genrer, såsom eventyr, har stramme konventioner, mens andre, romanen, næsten bedst kan karakteriseres ved deres plasticitet og evne til at gennemgå udvikling.

De mest oplagte genrebestemmende formelementer i et litterært værk er ting som længde og om værket er skrevet i prosa, altså løbende tekst normalt uden fast rytme eller rim, eller opdelt i verselinjer. Det er dog ikke så enkelt, som vi kan sige: For at noget skal være et digt, skal det opdeles i verselinjer. Selv et kortere stykke med løbende tekst, gerne med navn og med større betydningsmætning end i anden prosa, kan i virkeligheden betragtes som et digt.

Efter at have lært grundlæggende genretræk, kan det være frustrerende at opdage, at litteratur "i det åbne" ofte nægter at lade sig begrænse af de rammer, vi forventer, at den er begrænset af. Dette er en af ​​de udfordringer, du kan støde på, når du skal lave en analyse af skønlitteratur

Du kan dog trøste dig med, at alt det, du har lært om novellens, dramaets og digtets form, også er med til at klæde dig på til at tale om teksten, der undgår simpel kategorisering. De samme termer kan ofte bruges, men i stedet for at beskrive, hvad teksten gør, beskriver de, hvad den undgår at gøre, eller hvordan den ændrer konventionelle foranstaltninger.

Du har således gode forudsætninger for at få succes til både mundtlig og skriftlig eksamen, men hvis du er nevøs, kan du med os få danskundervisning online, der gør dig knivskarp til din eksamen.

En række bøger, der står klar til en analyse af skønlitteratur
Det er meget interessant at se på, hvordan forskellige genrer har udviklet sig gennem årene. (Kilde: Jessica Ruscello, Unsplash)

Temaer

Et af de vigtigste elementer at identificere, når man skal lave en analyse af skønlitteratur, er dens tema. Det betyder, at man skal finde de centrale ideer, der løber gennem værket.

Der er ingen begrænsninger for, hvad en teksts tema kan være, og det er i øvrigt ikke sådan, at en tekst kun kan have ét tema.

Ikke overraskende er der især nogle temaer, der går igen i litteraturen. Blandt dem kan vi nævne:

  • strøm
  • elsker
  • familie
  • liv og død
  • opfattelse og virkelighed
  • venskab
  • identitet
  • håb og drømme

Temaet for en tekst vil gælde i hele eller i det mindste væsentlige dele af værket. Den udforskes og udvikles gennem elementer som personerne, deres mål og hvad der sker med dem, gennem motiver, gennem sproglige og strukturelle valg og gennem præsentationen af ​​det litterære univers.

For at komme i gang med en tematisk analyse af en tekst eller et uddrag kan du fx stille dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvordan er sprogvalget med til at underbygge temaet?
  • Hvordan synliggøres temaet gennem karaktererne?
  • Hvilke arrangementer understøtter temaet?

Dette er materiale, du også kan møde på skriftlig- og mundtligeksamen. Det er derfor vigtigt at få styr på det, gerne i god tid inden maj/juni nærmer sig! Få et dansk kursus med fokus på dit pensum og eksamensspørgsmål, for at være så klar som muligt.

Sprog, midler og struktur

Når vi taler om sprog i en tekst, henviser vi til nogle af dens mindste byggesten. Hvis du skal beskrive sprogbrugen i en tekst, vil det være naturligt at fremhæve elementer som f.eks

  • om sproget er direkte eller rigt på billeder
  • om sætningerne er korte eller lange
  • at sproget har en bestemt rytme eller bruger rim
  • at forskellige karakterer taler forskelligt

Det er også klogt at se nærmere på litterære virkemidler, og deres virkning. Blandt de vigtigste vi kan fremhæve

  • lignelser og metaforer
  • gentagelser og paralleller
  • ironi
  • kontrast
  • personificering og animation

Når vi derimod taler om en teksts opbygning, henviser vi til de mere overordnede elementer i tekstens opbygning, såsom dens opbygning, omfang og opdeling.

Gentagelser, motiver, fortællerperspektiv og sætnings-, afsnits- og kapitelkonstruktion er også elementer, der bestemmer tekstens opbygning.

Ikke mindst kan man analysere en skønlitterær teksts dramaturgiske struktur og spændingskurve. Dette er især relevant i de tekster, hvor en fortælling er central. Følgende elementer er blandt andet med til at strukturere historiefortællingen i mange romaner, noveller og skuespil:

  • eksponering
  • vendepunkt
  • afsløring
  • klimaks
  • opløsning
et klaptræ til en film
Tal om spændingskurver og dramaturgiske modeller, du måske genkender fra filmanalyse, hvor fx "Hollywood-modellen" er et gennemgående tema. (Kilde: Thea hdc, Unsplash)

Hvordan skriver man om en fiktiv tekst?

Når din lærer beder dig om at skrive en analyse af skønlitteratur er det umuligt at dække alle områder. Det valg du foretager vil ofte afhænge af opgaveteksten. Er dette relativt åbent, er det op til dig at vælge, hvad du vil lægge mest vægt på. Det er ikke nødvendigvis så nemt.

For at skrive et sprogorienteret essay bør du gøre opmærksom på følgende: Hvordan har forfatteren brugt forskellige teknikker til at skabe en effekt og formidle et budskab?

Du bliver også nødt til at stille spørgsmål til, hvad teksten siger, og hvem den handler om. Disse er dog først og fremmest med til at lægge grunden til at give et godt svar på det første spørgsmål.

En analyseopgave kan også omhandle følgende elementer:

  • karaktererne
  • fortælleren
  • temaet
  • strukturen og genreudtrykket
  • konteksten og den historiske placering
  • værkets indvirkning på læseren

For at kunne skrive en god opgave skal du først og fremmest svare på det, opgaven spørger dig om. En sammenligning af to skønlitterære tekster vil for eksempel se helt anderledes ud end en opgave, der fokuserer på en enkelt tekst.

Når du har arbejdet med teksten, er du klar til at begynde at skrive om den. Selvom naturvidenskaben ser ganske anderledes ud inden for danskfaget end inden for for eksempel kemifaget, er det også her vigtigt at være saglig og ærlig. Det betyder, at du skal underbygge dine påstande godt.

En vigtig del af denne proces er at inkludere citater fra teksten, der understøtter dine argumenter. Husk dog, at korte citater ofte er nok. Et konsekvent, velvalgt uddrag vil have væsentlig større effekt end længe indsatte afsnit.

Det kræver måske lidt forsøg og fejl, men efter et par forsøg, og forhåbentlig med god vejledning fra din dansklærer, vil du mærke, at den litterære analyse for alvor er på vej ind under huden på dig.

>

Platformen der forbinder undervisere og elever

Første undervisning gratis

Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!

5,00 (1 anmeldelse(r))
Loading...

Adil

Adil bor i København, hvor hun arbejder som freelanceoversætter og underviser i dansk. Udover dansk taler Adil også engelsk, russisk og tysk. Når Adil ikke arbejder elsker hun at rejse, løbe og dyrke yoga.