Faglitteratur findes i mange former og faconer, og forskellige faglitterære tekster har vidt forskellige formål. Generelt kan vi dog sige, at et mål med faglitteratur er at formidle noget, der hører til virkeligheden, og ikke mindst at gøre det på en effektiv måde.

Et vigtigt element i danskfaget er at analysere faglitterære tekster fra en bred vifte af genrer. Når du har opbygget gode kompetencer i denne opgave, har du en stor chance for at lykkes med både almindelige prøver og de eksamener der virkelig gælder. Det er mindst lige så vigtigt, at du har tilegnet dig vigtige kompetencer, som du får glæde af resten af ​​livet. Tænk bare på, hvor vigtigt det er at kunne skelne en seriøs nyhedsartikel fra en artikel, der for eksempel spreder falsk information.

Men feltet er stort, og det kan være svært at vide, hvor man skal starte. Derfor ser vi nærmere på de første ting, du bør tænke på, når du analyserer faglitteratur.

En stak aviser, der kan bruges til ensagprosa analyse
Få de værktøjer, du skal bruge til at analysere avisartikler – og meget mere. (Kilde: Ustav Srestha, Unsplash)
De bedste undervisere i dansk
Mette
5
5 (6 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (3 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (6 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (3 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Forskellige faglitterære genrer

En faglitterær tekst er, negativt defineret, en tekst, der ikke er fiktion. Den beskæftiger sig altså ikke med fiktion, den foregiver at handle om ting, der ikke er opfundet.

Faglitteraturdefinitionen omfatter vidt forskellige genrer. Blandt dem finder vi for eksempel:

  • annoncering
  • anmeldelse
  • brev
  • dagbog
  • blog
  • nyhedsartikel
  • lærebog
  • pjece
  • reportage
  • læserindlæg
  • videnskabelig afhandling

De eksempler, vi nævner her, henvender sig til vidt forskellige målgrupper og har vidt forskellige udtryk.

For at komplicere tingene yderlige kan vi sige, at der også er en mellemkategori af faglitteratur og skønlitteratur. Det gælder typisk kunstnerisk prosa, der har en klar rod i virkeligheden, men som er meget subjektiv. Denne type litteratur bruger værktøjer, som vi genkender fra fiktion, såsom at bevare information og bruge et rigt billedsprog. Eksempler på genrer, der ofte falder ind under denne kategori, er essays, rejseberetninger og selvbiografier.

I denne artikel vil vi dog holde os til tekster, der betragtes som mere ren faglitteratur. Omend du vil lære ren faglitteratur eller ej, kan du få danskundervisning online, som er skræddersyet til dine behov.

Intention og målgruppe

Når du analyserer en faglitterær tekst, vil du måske have "GMH" i tankerne:

  • Genre
  • Målgruppe
  • Hensigt
Et blankt stykke papir, klart til at skrive noter til en sagprosa analyse
De fleste forfattere har en klar intention med det, de skriver. (Kilde: Kelly Sikkema, Unsplash)

Uanset om en forfatter skriver skønlitteratur eller faglitteratur, skal han være opmærksom på, hvem han skriver for for at gøre teksten så effektiv som muligt. Der er en række forskellige motivationsgrundlag for en tekst, bl.a

  • at underholde
  • at overbevise om noget
  • at reklamere for noget
  • at analysere et objekt
  • at forsvare en holdning eller mening
  • at beskrive et objekt eller et fænomen
  • at forklare noget
  • at informere
  • at instruere

Derudover kan en forfatter have mere end én hensigt med sin tekst.

For at finde frem til intentionen med en tekst, er der mange ting, man kan få fat i. Både værkets kontekst, tone, struktur, indhold og sprogbrug kan give værdifuld information om tekstens formål. Du kan også med fordel tænke igennem, hvad der er formålet med din tekst, når du sidder i salen og skal i gang med en skriftlig eksamen i dansk.

Sprog, stil, retorik og struktur

Erfarne forfattere og skribenter har et godt kendskab til, hvilke stilvalg og sproglige drejninger, der har hvilke effekter på læseren. I skolesammenhæng kan man gennemgå eksempler på kendte taler, digte og appeller for at blive mere bevidst om, hvilke sprogteknikker der er med til at gøre en tekst mere effektiv.

Et klassisk eksempel er gentagelse, der kan beskrives som et strukturelt, retorisk og stilistisk træk. Tag for eksempel Martin Luther Kings berømte tale "I Have a Dream". Titelsætningen gentages otte gange, relativt tæt på hinanden, efterfulgt af et ønsket fremtidsscenarie. Effekten af ​​dette er, at lytterens opmærksomhed gribes og holdes tæt, foruden at det forstærker den følelsesmæssige tyngde af det, der bliver sagt. Gentagelser forstærker også følelsen af, at ikke kun én uretfærdighed er blevet begået, men mange.

Ikke mindst sætningen og dens gentagelse har været med til at sikre, at talen har overlevet i årtier efter årtier. Det er nok at sige "I have a dream", at kernen af ​​det, King drømmer om, vækkes i både taleren og lytteren. Det er en kunst at formulere sig godt mundtligt, men Martin Luther King jr. må siges at have ramt hovedet på sømmet her.

Ordvalg har også meget at sige for en teksts udtryk, og det kan fortælle meget om, hvad det er for en genre, vi befinder os i. Nogle ord er mere neutrale end andre, nogle har klart positive konnotationer, andre klart negative konnotationer. Dette vil du lære meget mere om på et dansk kursus. Vi har for eksempel ordene "duft", "lugt" og "stank". "Duft" og "stank" er væsentligt mere ladede ord end "lugt", og det er derfor naturligt at forvente en større forekomst af dem i tekster, der enten er argumenterende eller beskrivende og rige på billeder.

Du kan selvfølgelig stadig støde på brugen af ​​"stank" i en ellers neutral nyhedsartikel, eller en brugsanvisning for den sags skyld. I disse tilfælde vil du dog kunne være mere sikker på, at lugten, det er skrevet om, faktisk er rigtig dårlig – det er ikke nødvendigvis tilfældet, hvis du støder på ordet i et irriteret læserindlæg eller en blomstrende biografi.

På samme måde vil greb som overdrivelse høre hjemme i nogle genrer, men vil være totalt upassende i andre. Det samme gælder ironi og kreative metaforer og lignelser, for at nævne nogle få.

Når vi taler om strukturen af ​​en tekst, vender vi vores opmærksomhed mod dens mest generelle træk. Dette inkluderer hvordan materialet er organiseret og opdelt, hvilke komponenter teksten består af, hvilket synspunkt den har og noget så simpelt som hvor lang den er.

En stak bøger, der skal bruges til en sagprosa analyse
Ligesom en bygning har en tekst en bestemt konstruktion, der kan beskrives og analyseres. (Kilde: Sharon Mccutcheon, Unsplash)

Hvordan udformer man en sagprosa analyse?

Hvis du får til opgave at analysere en faktuel tekst, kan det være svært at vide, hvor du skal starte. Måske giver teksten dig en bestemt følelse, men det kan være svært at sætte ord på præcis hvad. Derfor er det så vigtigt at have et sæt relevante begreber at bygge din sagprosa analyse op omkring. Nogle af dem har vi allerede talt om: struktur, retorik, overdrivelse, gentagelse ...

Blandt begreber, vi ikke har nævnt, kan vi fremhæve de centrale retoriske begreber ethos, logos og patos, grammatikbegreber som superlativ, verber og indsatte ledsætninger og begreber relateret til reference og argumentation, såsom citat, replik og skjult argumentation.

Det er umuligt at lave en udtømmende liste. Det er heller ikke sådan, at man skal kende til alt. Hvis du spekulerer på, om det virkelig nytter noget i at bruge tid på at lære fagtermer inden for danskfaget, svarer vi med et rungende ja! Disse begreber hjælper dig med at gøre vage indtryk håndgribelige og konkrete. De er værktøjer til at kommunikere dine tanker. Ikke mindst gør de det meget nemmere at sammenligne to tekster.

Når du designer selve opgaven, skal du først finde ud af dens hovedformål. Hvad vil du undersøge eller argumentere for?

Det kan være svært at strukturere de indtryk, man sidder tilbage med efter at have læst og reflekteret over den tekst, man har fået til opgave at analysere. Vi tegner derfor en model, som du kan tage udgangspunkt i, når du præsenterer hvert enkelt punkt.

  • Lav en indledende udtalelse: Identificer et greb, forfatteren bruger, og fremlæg det for læseren.
  • Citater: Indtast et citat fra teksten, der viser et eksempel på dette.
  • Beskriv: Beskriv, hvad der fik din opmærksomhed på dette litterære træk.
  • Udvikle: Udvikle analysen videre, gerne herunder hvilken effekt grebet har på læseren, og hvad den siger om teksten på et mere overordnet plan. Sæt det også i sammenhæng med andre træk, som du analyserer på samme måde.

Det er vigtigt at bemærke, at dette ikke er den endelige beslutning om, hvordan man fortsætter. Det kan dog være et godt udgangspunkt, hvis du ikke har en klar idé om, hvordan du vil strukturere arbejdet.

>

Platformen der forbinder undervisere og elever

Første undervisning gratis

Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!

5,00 (1 anmeldelse(r))
Loading...

Adil

Adil bor i København, hvor hun arbejder som freelanceoversætter og underviser i dansk. Udover dansk taler Adil også engelsk, russisk og tysk. Når Adil ikke arbejder elsker hun at rejse, løbe og dyrke yoga.