Vi mennesker synes at have en naturlig impuls til at fortælle historier, og i vores tid tager det ofte form af litteratur. Da vi også er nysgerrige og analytiske væsener, er det ingen overraskelse, at der også er udviklet praksisser til at undersøge, fortolke og analysere litterære værker.

Der er mange måder at analysere litteratur på. En af dem, den vi vil se nærmere på i denne artikel, er at sammenligne flere litterære værker.

elever sidder ved et bord og laver en sammenligning af to tekster
Alle tekster kan sammenlignes. To digte fra forskellige forfattere f.eks. (Kilde: Alexis Brown Unsplash)
De bedste undervisere i dansk
Lasse
5
5 (2 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (7 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Maja
5
5 (3 anmeldelser)
Maja
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
260kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (2 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (7 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Maja
5
5 (3 anmeldelser)
Maja
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
260kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Sammenlign ud fra genre og funktion

Et fælles udgangspunkt for en sammenligning er formålet med teksten og de formvalg, der er foretaget for at understøtte dette. Det er relativt sandsynligt, at du er stødt på dette i dansktimerne.

Når vi taler om en teksts form, mener vi tekstens opbygning, udformning og rammer. Genre er måske den faktor, der i størst grad bestemmer formen på en tekst.

Form er ofte sat op som et modstykke til tekstens indhold – indholdet er det der fortælles, mens formen er måden det fortælles på. Selvom der aldrig kan drages en absolut skelnen mellem de to, kan dette være en hjælp til at få styr på det, vi taler om, når vi taler om form.

For at finde tekstens funktion eller hensigt skal vi dog se på, hvordan forfatteren forsøger at røre ved læserne. Er teksten skrevet med den hensigt at informere, eller måske instruere? Er det lavet for at sælge et produkt, for at hæve eller for at underholde? Er det skrevet for at formidle et unikt perspektiv, for at udforske sproget eller for at overbevise om en politisk holdning?

Tekster med en bestemt funktion har også en tendens til at blive placeret inden for en bestemt genre. Mens politiske tekster kan have form af en pjece, og informative tekster ofte er faglitteratur og kan have form af for eksempel en artikel, har mere sprogligt centrerede tekster ofte form af et digt eller en roman.

Husk dog, at en tekst normalt har mere end ét formål. En rejsebeskrivelse kan fx have til formål at underholde, informere, inspirere og vejlede.

Når du får til opgave at sammenligne to tekster, hvad enten det er til eksamen eller til en almindelig test, bliver du nødt til at gå i dybden med, hvad der forbinder dem, og hvad der adskiller dem fra hinanden. Lær komparativ analyse, og hvordan man sammenligner to tekster med private dansk kurser inden din eksamen. Ofte kan de være med til at belyse og tydeliggøre vigtige aspekter af hinanden.

Hvis de tekster, du sammenligner, har samme funktion og intention, for eksempel, så start med at stille følgende spørgsmål:

  • Hvilke værktøjer bruger teksterne?
  • Hvilken målgruppe henvender teksterne sig til?
  • Hvordan bruges de samme værktøjer til at belyse forskellige emner?
  • Hvordan påvirker valget af genre, hvordan materialet formidles?

Hvis de har forskellige funktioner, men det samme tema, så tag for eksempel spørgsmål som disse:

  • Hvad er forskellen mellem den måde, de behandler stoffet på?
  • Hvordan oplyser de de forskellige sider af stoffet?
  • Hvilke værktøjer bruger de forskellige tekster?

Med udgangspunkt i spørgsmål som disse kommer du godt i gang med at beskrive og reflektere over forskellene mellem hver enkelt teksts intention og form.

En elev skriver på en computer, hvor hun arbejder på en sammenligning af to tekster
Det kræver nogle overvejelser at finde de vigtigste punkter for sammenligningen. (Kilde: John Schnorbrich, Unsplash)

Sammenlign sprog og tone

Vi har talt om det, vi kan kalde form på makroniveau, nemlig genre, men en teksts form kommer også til udtryk i tekstens mindre komponenter. Et andet udgangspunkt for en sammenligning er derfor tekstens sprog, tone og virkemiddelbrug. Det er måske især interessant, når man arbejder med skønlitteratur.

Start for eksempel med et eller flere af følgende områder:

  • Tone: Er teksten humoristisk, satirisk, uhyggelig eller melankolsk?
  • Sprog: Hvilke ordvalg træffer forfatteren, hvilke redskaber bruges, hvilke retoriske virkemidler skinner igennem, hvordan er sætningerne opbygget?
  • Struktur: Hvordan er teksten opbygget, hvordan præsenteres ideerne, er det muligt at beskrive en spændingskurve?

Når du skal lave en sammenligning af to tekster kan det for eksempel have form af to tekster om samme emne, fra vidt forskellige tidsaldre. Så er det naturligvis relevant at diskutere periodernes litterære særheder og tilbøjeligheder, men det er også vigtigt at inddrage yderligere ideer, normer og synspunkter, der dominerer de forskellige samfund, hvori teksterne er opstået.

Planlæg dine ideer

At kunne skrive en velstruktureret sammenligning kræver en vis forberedelse. Du skal selvfølgelig læse teksterne, men du bør også reflektere over og formulere de vigtigste punkter i hver tekst. En måde at gøre dette på er at skabe grafiske repræsentationer af hver teksts (relevante) hovedelementer.

Mindmap

Mindmaps er en klassiker, og der er en grund til, at det stadig er i brug. Det er nyttigt under brainstorming, og når du forsøger at få orden i tankerne. Ikke mindst gør det det nemt at arbejde med grupper og undergrupper, og der er altid plads til modifikation efterfølgende. Du kan simpelthen ende med en meget effektiv visuel repræsentation af dine tanker.

Et mindmap er ikke et endeligt resultat, men det kan være et meget nyttigt værktøj, når du skal strukturere din opgave eller præsentation. Det kan være nyttigt, når du deler teksten op i underkapitler og afsnit, fordi du allerede har konstrueret en lignende struktur, omend ikke lineær, i mindmap.

Men mindmaps er måske bedst egnet til at få overblik over én enhed ad gangen, hvad enten det er et litterært værk eller dit speciale som helhed. Det er ikke umuligt at lave to separate mindmaps og forbinde dem, men det er ikke indlysende, at det er den bedste løsning. Et mindmap kan være meget overskueligt, men ulempen er, at der ikke skal meget til, før det pludselig går i den modsatte retning og bliver rigtig kaotisk.

Når man sammenligner to værker, er det derfor bedre at vælge en anden måde at visualisere hovedelementerne på.

Tabeller og vennediagrammer

Både tabeller og vennediagrammer er velegnede til at illustrere forskellene og lighederne mellem to eller flere enheder. De kræver måske lidt mere forberedelse end et mindmap – men så kan selve mindmappet være en vigtig del af forberedelsen.

En tabel kræver, at du sætter dig ned i nogle kategorier, og derefter undersøger, hvordan/om de to tekster falder inden for disse kategorier.
Et vennediagram giver en lidt mindre struktureret tilgang end tabellen, men kan give dig et hurtigt overblik over, på hvilke punkter teksterne ligner hinanden, og på hvilke punkter de adskiller sig fra hinanden.

Sådan struktureres en sammenligningsopgave

En bærbar og andre vigtige ting til når man skal sammenligne to tekster
Hvad gør du, når du er færdig med forberedelsen? (Kilde: Lauren Mancke, Unsplash)

Når du skriver en sammenligningsopgave, kan du bruge samme grundstruktur som en anden opgave. Du har sikkert hørt om fisken?

  • Introduktion: Her laver du en hurtig introduktion af værkerne og årsagen til, at disse skal sammenlignes. Det er en fordel at formulere intentionen med opgaven klart, sammenfattet og så kortfattet som muligt.
  • Hoveddel: Her kan du introducere de to tekster lidt mere i dybden, hvis det er nødvendigt, herunder tid og sted, det er opstået i. Størstedelen af ​​hoveddelen er enige om at sætte de to tekster op mod hinanden og sammenligne dem, ved konstant at referere til konkrete eksempler fra teksten. Tag for eksempel vigtige pointer om genre, sprogvalg, værktøjer og struktur.
  • Konklusion: Konklusionen behøver ikke at være særlig lang, men det er virkelig en kunst at skrive en god konklusion. Udgangspunktet bør være at opsummere dine vigtigste fund, udover at du gerne svarer på de spørgsmål, du stillede i indledningen.

Når man skriver et sammenlignende essay, er det vigtigt at bruge teksterne til at belyse hinanden. Som regel er det en fordel at strukturere teksten efter temaer, og diskutere relevante træk ved begge tekster i hvert sådant temaafsnit. Det anbefales ikke, at du først skriver alt, hvad du har at sige om den ene tekst, og derefter alt, hvad du har at sige om den anden.

Hvad der dog er muligt (men det afhænger af opgavens lyd), er at lægge mere vægt på den ene tekst end den anden. Så vil du for eksempel i første del kunne koncentrere dig om hovedteksten, og i anden del inddrager du anden tekst i en sammenligning med hovedteksten.

Efter at have læst og forberedt, har du sikkert dannet dig en mening om noget. Det er meget godt, men når du skriver dit speciale, skal du ikke bare printe disse meninger ud og sige farvel. Det er helt essentielt at bygge dine argumenter op ved at henvise til eksempler fra teksterne. Få eksamensforberedende dansk undervisning online, der kan hjælpe dig med at lave en knivskarp sammenligning af dine to tekster.

Din lærer vil helt sikkert blive glad, hvis du er i stand til at udtrække citater fra begge tekster, der effektivt viser, hvordan forfatterne f.eks. anvender forskellige teknikker i deres kommunikation.

Den perfekte balance mellem referencer og argumenter kan være svær at finde. Som med alt andet er det heldigvis – og desværre – så simpelt som øvelse gør mester.

>

Platformen der forbinder undervisere og elever

Første undervisning gratis

Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!

5,00 (1 anmeldelse(r))
Loading...

Adil

Adil bor i København, hvor hun arbejder som freelanceoversætter og underviser i dansk. Udover dansk taler Adil også engelsk, russisk og tysk. Når Adil ikke arbejder elsker hun at rejse, løbe og dyrke yoga.