Mikroøkonomi nævnes ofte inden for økonomi, men hvis du er nybegynder inden for økonomi, kan det være svært at forstå, hvad mikroøkonomi egentlig er. Mikroøkonomi er, i enkle vendinger, studiet af økonomien ud fra et individuelt eller virksomhedsmæssigt perspektiv. Mens makroøkonomi (det andet hovedfag for mange økonomistuderende) fokuserer mere på økonomien som helhed, ser studerende i mikroøkonomi på økonomien fra et bottom-up-perspektiv.

I det lange løb kan økonomistuderende have stor gavn af at forstå de forskellige aspekter af mikroøkonomi. At forstå, hvad mikroøkonomi er, og hvilke områder af økonomien den påvirker - uanset om det er lønninger, pengepolitik eller skatteforanstaltninger - vil hjælpe dig, uanset hvilket økonomisk fag du studerer i øjeblikket eller vil studere i fremtiden.

to personer studerer mikroøkonomi ved deres computere
Lær mere om økonomi gennem online-lektioner (Kilde: scott graham, Unsplash)
De bedste undervisere i økonomi
Martin
5
5 (8 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Søren
5
5 (4 anmeldelser)
Søren
199kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Morten
5
5 (1 anmeldelser)
Morten
250kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Oliver
Oliver
148kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Emil
Emil
280kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Bastian
Bastian
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Oliver
Oliver
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nikolaj
Nikolaj
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Martin
5
5 (8 anmeldelser)
Martin
175kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Søren
5
5 (4 anmeldelser)
Søren
199kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Morten
5
5 (1 anmeldelser)
Morten
250kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Oliver
Oliver
148kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Emil
Emil
280kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Bastian
Bastian
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Oliver
Oliver
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nikolaj
Nikolaj
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Forstå de vigtigste områder inden for mikroøkonomi

Der er naturligvis meget at udforske inden for mikroøkonomi. For eksempel bør man nævne følgende aspekter, som alle hører under mikroøkonomien:

  • Undersøgelser af udbuds- og efterspørgselskurver og resultaterne af sådanne undersøgelser,
  • Forholdet mellem lønændringer og de tilsvarende beskæftigelses-/arbejdsløshedsprocenter,
  • Analyse af de varierende omkostninger ved produktion af varer og tjenesteydelser.

Et godt eksempel på mikroøkonomisk analyse i praksis er, hvordan økonomer fortolker en stigning i prisen på visse varer eller tjenesteydelser. Hvis f.eks. motionscykler til hjemmebrug pludselig stiger i pris, vil mikroøkonomien antyde, at forbrugernes efterspørgsel efter det pågældende produkt højst sandsynligt vil falde.

Fordi mikroøkonomi ligesom økonomi som helhed betragtes som en samfundsvidenskab, har økonomer, der studerer mikroøkonomiske tendenser og teorier, tendens til at skabe og arbejde ud fra teoretiske økonomiske modeller og økonomiske principper. Formålet med disse modeller er at forsøge at beskrive, hvordan den økonomiske adfærd sandsynligvis vil se ud under bestemte omstændigheder eller i forbindelse med en bestemt begivenhed.

Det er et område, der involverer en masse gisninger og antagelser snarere end konkrete fakta. På trods af dette er mikroøkonomi en central del af langt de fleste økonomikurser og anses for at være utrolig nyttig til at give et indblik i, hvordan økonomier grundlæggende fungerer.

mønter på bordet
Det er vigtigt at forstå, hvordan penges værdi påvirker økonomien (Kilde: steve johnson, Unsplash)

Find en definition af mikroøkonomi, der passer til dig

Der er mange økonomer, både tidligere og nuværende, der har specialiseret sig i mikroøkonomi.

Mikroøkonomi har været studeret i et par hundrede år. Nogle hævder imidlertid, at mikroøkonomiens historie og de tilhørende økonomiske teorier går endnu længere tilbage i tiden og har forbindelse til klassiske økonomer som Adam Smith. Smith hævdede f.eks., at der var en "usynlig hånd" i økonomien, og han gik ind for minimal statslig indgriben, også kendt som en "laissez-faire"-tilgang. Tanken om, at enkeltpersoner og deres handlinger har tilstrækkelig magt til at regulere en økonomi gennem deres egen økonomiske aktivitet, trækker paralleller til moderne mikroøkonomisk teori.

Nutidens mikroøkonomi er udviklet ud fra den neoklassiske økonomiske tankegang. Samtidig kan de centrale idéer bag den mikroøkonomiske teoris filosofi spores tilbage til det 19. århundrede med folk som Alfred Marshall i spidsen. I sit værk "Principles of Economics" fra 1890 introducerede Marshall nogle nøglebegreber, som stadig er meget velkendte i dag. Disse omfatter priselasticitet i efterspørgslen. Han udviklede også begreber som efterspørgsels- og udbudskurven.

Selv om Marshalls idéer havde stor indflydelse på mikroøkonomien, er de mikroøkonomiske teorier blevet videreudviklet i årenes løb. En af de største ændringer, der har fundet sted inden for dette område, vedrører den måde, økonomer behandler begrebet perfekt konkurrence på.

En mand læser en forretningsavis der også indeholder nyheder om mikroøkonomi
Vil du lære mere om international finansiering og handel? (Kilde: adeolu eletu, Unsplash)

Begrebet perfekt konkurrence og udviklingen af mikroøkonomien

Inden for økonomi anses perfekt konkurrence, også kendt som ren konkurrence, for at være en markedstilstand, der i bund og grund er det modsatte af et monopol. Dette skyldes:

  • Der er en række konkurrerende virksomheder, der sælger det samme eller et tilsvarende produkt,
  • Markedspriserne er en sand afspejling af udbud og efterspørgsel,
  • Forbrugerne har alle oplysninger om produktet og priserne på det, og forbrugerne tager hensyn til disse oplysninger, når de træffer deres købsbeslutninger.
  • Bemærk, at det modsatte af dette begreb er asymmetrisk information.

Det er ikke ualmindeligt, at mikroøkonomiske teorier er baseret på den antagelse, at der er fuldkommen konkurrence på et marked. På den ene side kan dette føre til nyttige teorier, som nogle gange kan forudsige markedsadfærd korrekt, men på den anden side er der også problemer med sådanne antagelser.

Hovedargumentet mod sådanne modeller er, at markederne i virkeligheden langt fra er perfekte og derfor ikke altid opfører sig rationelt. Det er let at finde eksempler på denne ufuldkommenhed, på markedssvigt og dets konsekvenser.

Virksomhederne forsøger ofte at skille sig ud fra mængden og fra deres konkurrenter. De bruger det som en begrundelse for at tage en højere pris for det samme produkt. Dette er især tydeligt, når man ser på prisforskellene mellem et supermarkeds egne mærkevarer i sit sortiment, f.eks. en pakke kornprodukter, sammenlignet med prisen på andre pakker kornprodukter fra andre virksomheder/mærker. Der er også en vis debat om, hvorvidt forbrugerne virkelig kan have fuld information om markederne, hvilket er en central antagelse i mange mikroøkonomiske teorier.

Ideen om informationsasymmetri har eksisteret i et stykke tid, men fik stor opmærksomhed i 1970'erne, hvor økonomer som George Akerlof og Joseph Stiglitz fik stor opmærksomhed.

Akerlof fremhævede dette spørgsmål i sit berømte værk "The Market for Lemons" fra 1970. Akerlof hævdede, at forbrugerne ikke altid har adgang til de samme oplysninger som sælgerne, hvilket stiller køberne dårligt. Det skyldes, at sælgeren ofte har flere oplysninger og sandsynligvis kender den sande værdi af et produkt. På den anden side har køberen måske ikke så mange oplysninger og kan derfor ikke afgøre, om prisen på et produkt afspejler dets sande værdi. I sit arbejde betragtede Akerlof markedet for brugte biler, hvor biler af dårlig kvalitet betegnes som "citroner". Kort sagt fremhævede han, at købere af brugte biler faktisk kan betale mere for en "citronbil", end de ellers ville have gjort.

Samtidig er sælgere af brugte biler af god kvalitet i en ugunstig situation, fordi købere, der er bekymrede for at købe en "citron", ikke er villige til at betale den høje pris, som en bil af god kvalitet bør koste. Denne økonomiske teori er blevet udviklet for nylig med fremkomsten af et område kaldet adfærdsøkonomi.

Adfærdsøkonomer, med pionerer som Daniel Kahneman og Amos Tversky i spidsen, hævder, at begrebet rationel økonomisk aktør i sagens natur er mangelfuldt, fordi mennesker ikke altid opfører sig rationelt eller forudsigeligt. Mikroøkonomi er et område, der fortsat udvikler sig, og i takt med at det gør det, vokser vores forståelse af, hvordan vi opfører os, og hvordan vi påvirker markederne.

et stykke papir med grafer over aktier
Aktiemarkedet ændrer sig hele tiden (Kilde: markus spiske, Unsplash)

Få mest muligt ud af din forståelse af mikroøkonomi

Nogle studerende vil måske blive tiltrukket af mikroøkonomi med det samme, mens andre måske foretrækker at studere makroøkonomiske emner. Selv om de to discipliner er meget forskellige, behøver du naturligvis ikke at foretrække den ene frem for den anden. I løbet af dine studier i økonomi på skolen eller universitetet vil du utvivlsomt komme i kontakt med begge disse økonomiske discipliner, og netop derfor er det vigtigt at beherske både makroøkonomi og mikroøkonomi.

Hvis du derfor har svært ved at forstå vigtige aspekter af dit pensum eller dine studier i mikroøkonomi, er det måske på tide at søge hjælp. Ekstra støtte vil ikke kun hjælpe dig med at få din viden til at holde endnu bedre fast, men det vil også være uvurderligt, når det er tid til din næste prøve eller eksamen!

Det skyldes, at din lektiehjælp i mikroøkonomi ikke kun vil hjælpe dig med at forbedre dine præstationer i løbet af skole- eller universitetsåret, men også give dig en bedre chance for at få højere karakterer, når du skal til din afsluttende eksamen. Der er mange forskellige måder at forbedre din viden om økonomi på. Du kan vælge at lære endnu mere på egen hånd ved at fokusere på de aspekter af pensummet, som du føler dig mest usikker på.

Du kan f.eks:

  • Læse blogs, der fokuserer på mikroøkonomi, for at udvide dit vidensgrundlag,
  • Lytte til podcasts om økonomi - prøv f.eks. Freakonomics Radio,
  • Læse daglige nyhedsartikler om økonomi, uanset om det er lokale eller globale økonomiske nyheder.

Hvis du vil have en person, der altid kan opmuntre dig til at studere, kan lektiehjælp være en fantastisk mulighed. Privatundervisere, herunder dem, der er tilgængelige gennem os hos Superprof, har stor viden om en række forskellige fag - fra historie, matematik eller statistik til økonomi.

Hvis du leder efter en privatunderviser i økonomi - en person, der har erfaring med at undervise i mikroøkonomi eller økonomi generelt - er du sikker på at finde det, du leder efter, gennem Superprof! Desuden kan du selv vælge, hvilken type undervisning du vil have, og hvornår du vil have den. Uanset om du foretrækker onlineundervisning, økonomi kursus, undervisning i små grupper eller andet, kan du helt sikkert finde et format, der passer til dig, til en rimelig pris.

Der er masser af undervisere, der er klar til at hjælpe dig med at udvikle dig! Det eneste, du skal gøre, er at gå ind på Superprofs' websted, udfylde det emne, du ønsker at blive undervist i, og derefter indtaste dit postnummer. Det vil også vise dig, hvilke undervisere der er tilgængelige i dit lokalområde. Hvis du er interesseret i onlineundervisning, kan du naturligvis hyre en underviser, der befinder sig et andet sted. Tag et kig på vores underviseres onlineprofiler i dag, og find den underviser, der passer til dig.

>

Platformen der forbinder undervisere og elever

Første undervisning gratis

Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!

5,00 (1 anmeldelse(r))
Loading...

Adil

Adil bor i København, hvor hun arbejder som freelanceoversætter og underviser i dansk. Udover dansk taler Adil også engelsk, russisk og tysk. Når Adil ikke arbejder elsker hun at rejse, løbe og dyrke yoga.