Har du et eller flere børn i skolealderen, vil du helt sikkert opleve, at du gentagne gange bliver konfronteret med, at du skal beskæftige dig med bestemte emner og områder af læringsmateriale for at kunne hjælpe dit barn.

Især i faget dansk er det ofte ikke så nemt at hjælpe eleverne, for i modsætning til fag som engelsk eller matematik kender man ikke automatisk svaret på børnenes spørgsmål.

Spørgsmål som "Hvordan siger man 'jul' på engelsk?" eller "Hvad er addition, og hvordan virker det?" er nemmere at svare på end "Hvordan laver jeg en tegneserie?" .

Så hvis dit barn (eller et af dine børn) går i 3. eller 4. klasse og skal kunne skrive essays, især tegneserier, kan du finde ud af alt om emnet her. Det vil gøre dig forberedt, når dit barn siger: "Mor/far, vi gennemgår tegneserier i dansk. Kan du hjælpe mig?"

De bedste undervisere i dansk
Mette
5
5 (6 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (3 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (6 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (3 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Essayskrivning i folkeskolen

I folkeskolen bliver du introduceret til forskellige essaytyper for at lægge grundlaget for at skrive tekster. På denne måde forberedes børnene til gymnasiet, fordi arbejdet med tekster er hoveddelen af ​​danskundervisningen der og senere fremmedsprogsundervisningen.

Fordi eleverne i folkeskolen lige er begyndt at opdage det danske sprog (det gælder også de børn, der vokser op med det danske sprog i familien!), starter de som regel med noveller og tekster fra 2. klasse med meget få sider. Man ønsker jo ikke at overvælde børnene med det samme.

Ud over den frie fortælling om oplevelser, hvor børnene kan lade fantasien løbe løbsk, er der også typer af essays, hvor man er styret af bestemte retningslinjer, som når man får en række nøgleord som man skal skrive en historie ud fra og tegneserier.

Hvad er en tegneserie?

I tegneserier fungerer en række billeder (sjældent kun ét billede) som udgangspunkt for en historie. Dette er normalt en lille tegneserie. Disse billeder kan fortælle en historie lineært, eller barnet skal først arrangere billederne i, hvad de synes er en logisk rækkefølge, så billederne giver sammenhængende mening og fortæller historien kronologisk. Opgaven er så at skrive en tekst, der passer til billederne. Som om en person læste teksten og kiggede på billederne for at illustrere den.

En stak tegneserier
De fleste børn og unge vokser op med tegneserier (Kilde: dev, Unsplash)
De bedste undervisere i dansk
Mette
5
5 (6 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (3 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (6 anmeldelser)
Mette
350kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Lasse
5
5 (3 anmeldelser)
Lasse
195kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nicolai
Nicolai
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Mette
5
5 (3 anmeldelser)
Mette
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Josefine
5
5 (7 anmeldelser)
Josefine
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Nick
5
5 (4 anmeldelser)
Nick
185kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Trine
5
5 (3 anmeldelser)
Trine
200kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Andreas
Andreas
150kr
/t
Gift icon
1. undervisning gratis!
Kom i gang

Hvordan skriver man en tegneserie?

For at dit barn kan lave en tegneserie, skal det selvfølgelig først genkende, hvad der vises på billederne, altså hvad der sker. Disse situationer skal der så sættes ord på og skrives ned i en sammenhængende tekst. Så man skal kunne fortælle historier.

Som voksen vil du med et overblik kunne fortælle, hvad billederne repræsenterer, og hvad punchline er, hvis der er en. Glem dog ikke, at dette ikke er en selvfølge for børn. Denne anerkendelse og fortælling af sammenhængende billedhistorier er en kompleks læringsproces, som du skal give dit barn tid til. Men du kan hjælpe dem ved at gøre følgende: Download arbejdsark med typiske tegneserier som PDF og diskuter med dit barn, hvad der kan ses på dem, og hvad historien bag dem kunne være.

Det er vigtigt ikke bare at beskrive billedet eller billederne, men at tænke på noget omkring det. Billederne har brug for en baggrundshistorie, og detaljerne kan pyntes. Der skal jo komme en rigtig lille historie ud til sidst, og ikke kun en beskrivelse af billedet. Det er her din egen fantasi for alvor kommer i spil, i modsætning til når du for eksempel skal skrive en erindring eller et resumé, hvor du kun kan skrive det, der står i den originale tekst.

Men hvordan kan mit barn tage dette skridt fra bare at erkende fakta til at digte en hel historie?

Den bedste måde at skrive en tegneserie på dansk er ved at se nøje på billederne og detaljerne. Du bør stille dig selv følgende HV-spørgsmål først!

Beskriv billeder ved hjælp af hv-spørgsmål

  • Hvem er involveret?
  • Hvilket forhold har folk til hinanden?
  • Hvor er folket?
  • Hvad sker der?
  • Hvornår og i hvilken rækkefølge sker det?
  • Hvordan ser personerne ud?
  • Hvordan foretages en handling?

Følgende ledetråde er nyttige til at besvare disse hv-spørgsmål, enten på billederne eller baseret på din egen fortolkning:

  • Hvilke navne skal personerne have (hvis de ikke allerede er opgivet)?
  • Hvad er folkets holdning ? Hvad siger de?
  • Hvilke gestus viser figurerne? Hvad kan man udlede af dette?
  • Hvad er skuespillernes ansigtsudtryk? Hvad siger det om disse menneskers følelser?
  • Hvordan opfører en person sig over for andreHvad siger det om denne persons karakter?
En stor stak tegneserier
Hv-spørgsmålene hjælper dig med din tegneserie. (Kilde: samuel ramos, Unsplash)

Når du har forstået, hvad der sker på de enkelte billeder, bør du tænke over, hvad der sker "rundt omkring". Så hvordan startede historien, hvad kunne være en god introduktion?

Og hvad sker der mellem billederne? Er der ting, der nok skal være sket, for at historien giver mening, som du ikke ser eksplicit?

Hvordan ender historien? Sker der mere efter situationen på det sidste billede?

Så det er vigtigt at vide, at de givne billeder er beregnet til at fungere som en krog, men det betyder ikke, at man ikke kan pynte og opfinde ting omkring dem, bare fordi de ikke er eksplicit genkendelige på billederne.

Struktur: overskrift, introduktion, brødtekst, konklusion

Nu har du (eller dit barn) gjort dig nogle tanker om, hvordan historien kunne forløbe. Så er det nu tid til at gå til pennen og formulere sig!

Men vent, hvordan er en tegneserie bygget op?

Følgende regel gælder for alle klassiske essaytyper (uanset om man arbejder med dem i folkeskolen eller på gymnasiet): introduktion, hoveddel, konklusion. Indtil videre logisk nok. (Der er dog en undtagelse, når det kommer til at skrive et brev).

Når det kommer til at skrive en god historie, arbejder man gerne med den såpersonkaldte fiskemodel. Du skal tænke på en historie som en fisk: Når du fortæller en historie, skal du have fisken til at bide på. Du skal viderebringe noget indhold, og din historie eller fortælling skal ’slå med halen’ til sidst.

1. Overskrift

Først og fremmest er det vigtigt at tænke på en passende overskrift. Det kan være nemmere at gøre dette til sidst, når du allerede har skrevet historien. Men skriv lige en foreløbig overskrift om det. Hvis du finder på noget bedre senere, kan du altid skifte det ud.

Overskriften skal passe godt til billederne, men måske ikke umiddelbart afsløre, hvad der sker i klimakset. Det er altid godt, hvis det motiverer læseren til rent faktisk at læse historien, altså tilbyder en slags "teaser".

Du kan give et hint om, hvad der sker uden at være for eksplicit, for eksempel: "En tur med overraskelser" eller "Den noget anderledes korkoncert". Allerede i starten spørger man sig selv, hvad overraskelsen kunne være, eller hvorfor denne koncert ikke er normal.

Så man opfordres til at læse sådanne tekster for at finde ud af det.

2. Indledning

Igen retter vi blikket mod fiskemodellen: Introduktionen starter med at få fisken til at bide på krogen med noget spændende og derefter føre historien videre til hoveddelen.

I indledningen skal du kun kort markere rammerne, så læseren ved, hvem hovedpersonerne er og måske hvor handlingen foregår (hvis det betyder noget).

En introduktion til en tegneserie kunne lyde sådan her: "Far og søn sad sammen på en bænk i parken og så, hvad der foregik omkring dem."

3. Hoveddel

Kroppen er – som navnet antyder – den vigtigste del af essayet. Her skal dit barn beskrive eller fortælle detaljeret og på en spændende måde, hvad der sker i historien.

Denne del skal besvare følgende spørgsmål:

  • Hvad laver karaktererne? hvad sker der med dem? Hvad oplever de? Hvordan  har du det med det?
  • Hvor foregår historien? Er der noget særligt ved dette sted ?
  • Hvad sker der præcist (mange detaljer er velkomne)? Hvad er specielt/farligt/overraskende?
  • Er der andre mennesker eller dyr i historien?

4. Lukning

Der er ingen der bryder sig om at blive hængende i luften efter klimakset. Det ligger i vores natur at søge lukning. Vi vil bare gerne vide, hvordan en historie ender.

Derfor bør du eller dit barn skrive en kort afsluttende sætning - noget til at få fisken til at slå med halen - der runder historien af. Det samme gælder for eksempel også, når man skal lære hvordan man skriver et brev og hvordan man runder et brev af.

Det kunne lyde sådan: "Efter far og søn bliver venner igen, går de hjem hånd i hånd."

En berømt tegneserie
Med de rigtige tips og masser af øvelse kan enhver lære at skrive tegneserier! (Kilde: erik clean, Unsplash)

Fortæl i stedet for at beskrive: Flere tips om indhold og form

For så godt som muligt at kunne skrive tegneserier i folkeskolen, skal følgende punkter overholdes:

  • Opgave: Beskriv ikke kun billederne, men bring også følelser og indtryk ind. Tegneserier skal fortælle historier.
  • Emne: Vær meget opmærksom på billederne for at undgå at gå glip af emnet!
  • Konstruktion: Tænk på fiskemodellen.
  • Kvalitet frem for kvantitet: En folkeskoleopgave handler ikke om at fylde flere sider, det handler om de historier, man gerne vil fortælle.
  • Tid: datid eller nutid - nutid er helt fint i folkeskolen!
  • Ordforråd: Dette bør varieres. I stedet for "Og så løb han... Og så lo de... Og så fortalte de..."  kan man skrive "Da han løb derhen... Efter dette eventyr grinede de... Så fortalte de..."
  • Udskrift: Arbejdsark (f.eks. som PDF) hjælper med at lære forskellige formuleringer.

Med disse tips, nok øvelse og de rigtige materialer (arbejdsark som PDF eller Doc) kan skolebørn lære at skrive tegneserier til folkeskolen eller forstå det grundlæggende i gode tekster. Læs også om hvordan man skriver en personbeskrivelse i folkeskolen.

God arbejdslyst.

>

Platformen der forbinder undervisere og elever

Første undervisning gratis

Kunne du lide denne artikel? Skriv en anmeldelse!

5,00 (1 anmeldelse(r))
Loading...

Adil

Adil bor i København, hvor hun arbejder som freelanceoversætter og underviser i dansk. Udover dansk taler Adil også engelsk, russisk og tysk. Når Adil ikke arbejder elsker hun at rejse, løbe og dyrke yoga.